Vil du følge med? 👇
Pastaretter
Her finder du alle mine bedste pastaretter – fra de hurtige hverdagsretter, til de cremede weekend-favoritter. Mine pasta opskrifter er nemme at lave og perfekte til aftensmad med hele familien. Uanset om du leder efter en simpel børnevenlig pastaret til de små, sunde alternativer eller lækre retter til gæster, så er der inspiration til alle smagsløg og alle lejligheder 🍝
Sammensæt din pastaret
Vis mig en
pastaret
som kan laves på
Vælg hvad du søger her ☝
Nemme og lækre pasta opskrifter til hele familien
Pasta er helt klart en af de retter jeg elsker allermest - og måske, det er det samme hjemme hos dig?;) Der er bare noget genialt ved pasta, der gør det muligt at trylle den lækreste aftensmad frem på rekordtid. Her på siden har jeg samlet alle mine bedste pastaretter, som jeg over årene har udviklet, testet og forfinet i mit lille køkken i Aarhus. Uanset om I søger nemme hverdagsretter til de travle aftener, cremede comfort food-favoritter til hyggeaftener eller sunde alternativer der får hele familien til at spise grøntsager uden at brokke sig, så har jeg opskrifter til det meste!
Retter med pasta – hurtigt, nemt og billigt
Pasta er min absolutte redning når hverdagen kalder, og jeg skal have noget lækkert på bordet hurtigt. Jeg elsker, at jeg med helt simple ingredienser kan lave en god pastaret på under 30 minutter - og det er perfekt til de aftener hvor du kommer sen hjem og bare gerne vil have mad her og nu! Det bedste ved pastaretter er, at de er utroligt nemme og billige at lave, men smager som om jeg har stået i køkkenet i lang tid. Derudover, så er pasta billigt og ofte laver jeg det med ingredienser jeg alligevel har derhjemme. Derfor, er pastaretter ofte meget budgettvenligt.
Cremet, sund eller klassisk pasta?
Min samling af pastaretter dækker bredt, fordi jeg over årene har eksperimenteret med alt fra helt enkle pastaretter til de lidt mere avancerede udgaver.
Er I til cremede pastaretter med fløde og ost? Så vil I elske mine opskrifter der omfavner jer med den rene comfort food-hygge. Der er bare noget ved en cremet pastaret, der kan få selv den værste dag til at føles bedre. Foretrækker I lettere og sundere alternativer? Så har jeg udviklet pastaretter der er pakket med grøntsager, men som stadig smager sindssygt godt. Jeg har fået sneget grøntsager ind på måder, hvor børnene ikke engang opdager dem - hvilket er en stor sejr i de fleste børnefamilier! Drømmer I om mere autentiske italienske smagsoplevelser? Så kan I dykke ned i de klassiske retter der bringer Italien direkte til jeres køkken. Så ja, der er lidt for enhver smag! Velbekomme.