Vegetarisk cannelloni

Tag med et smut til det italienske køkken med denne simple og ikke mindst lækre ret – nemlig cannelloni med mozzarella og spinat. Retten minder om lasagne, men i stedet for at lægge lasagneplader i lag, skal du her bruge friske lasagneplader, som du fylder med lækkert fyld. Jeg bruger spinat, hvidløg og mozzarella, men fyldet kan varieres som du vil – ricottaost og oksekød kunne også smage skønt.

Jeg topper dem med en hjemmelavet tomatsauce. Du kan nyde retten som den er, eller sammen med en lækker salat. Opskriften passer til 4 personer, hvis du også har en eller anden form for tilbehør til.

Er du til vegetarisk lasagne, så prøv også min opskrift på vegetarisk regnbue lasagne

Cannelloni med mozzarella spinatfyld
Cannelloni med mozzarella spinatfyld
Cannelloni med mozzarella spinatfyld

Cannelloni med mozzarella og spinatfyld

Vær den første til at bedømme!
Cannelloni med mozzarella og spinat er en vegetarisk udgave af den italienske klassiker, hvor friske lasagneplader rulles og fyldes med lækkert fyld.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter

Det skal du bruge

Cannelloni 

  • 250 g friske pastaplader

Tomatsauce

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 400 g hakkede tomater (svarende til 1 dåse)
  • 40 g tomatpuré
  • 1 spsk. tørret oregano Reklame for med24.dk
  • 1 tsk. gorft salt
  • friskkværnet peber
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 spsk. olivenolie

Spinatfyld

  • 250 g mozzarella
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 nip friskrevet muskatnød
  • ½ tsk. groft salt Reklame for med24.dk
  • 250 g frisk spinat

Sådan gør du

Tomatsovs

  • Hak løget fint og pres hvidløget. Svits løget på en mellemstor pande i lidt olie ved middel varme i ca. 3–4 minutter, til det er blødt og let gyldent. Tilsæt det pressede hvidløg og steg med i 1 minut.
  • Tilsæt tomatpurén og rør rundt i et minut. Tilsæt derefter hakkede tomater, oregano, salt og peber, og lad saucen simre ved svag varme i 20 minutter mens du laver spinatfyldet.

Spinatfyld

  • Varm en pande op med lidt olie og læg spinaten på. Lad den falde helt sammen ved middel varme – det tager 2-3 minutter. Riv eller pres hvidløget og tilsæt det sammen med lidt revet muskatnød og salt. Steg i 1 minut mere, tag panden af varmen og lad fyldet køle lidt af.
  • Riv den ene mozzarella kugle i mindre stykker og bland den med spinaten.

Anretning

  • Skær pastapladerne i stykker på ca. 10 cm i bredden. Læg en skefuld spinatfyld langs den ene ende af hvert stykke og rul det stramt sammen. Du får ca. 10–12 ruller i alt.
  • Hæld halvdelen af tomatsaucen i bunden af et ovnfast fad (ca. 20×30 cm) og læg rullerne ved siden af hinanden oven på saucen. Fordel resten af tomatsaucen hen over rullerne og riv den anden mozzarella-kugle i små stykker og fordel dem over toppen.
  • Bag i ovnen ved 200 grader varmluft (eller 220 grader alm. ovn) i 20–25 minutter, til pastaen er mør og osten er gylden og bobler.
  • Server straks og top med frisk basilikum.

Emmas tips til opskriften

  • Retten holder sig 2–3 dage i køleskabet i en lufttæt beholder. Varm den op i ovnen ved 180 grader i ca. 10–15 minutter eller i mikroovnen.
  • Tomatsaucen kan sagtens laves dagen i forvejen og opbevares i køleskabet til næste dag.
  • Retten kan fryses, bedst inden bagning. Optø den i køleskabet natten over og bag den derefter som beskrevet.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Er du vild med pastaretter? Her finder du flere af mine favoritter.

Cannelloni med mozzarella spinatfyld
Cannelloni med mozzarella spinatfyld