pasta med kylling
pasta med kylling

Pasta med kylling i tomatflødesovs – lækker, cremet og nem

Hvis du leder efter en nem og lækker pastaret, der er perfekt til hverdag, så er denne pasta med kylling lige noget for dig! Den cremede tomatflødesovs har en fyldig smag, der bare passer perfekt til kylling, soltørrede tomater og squash. Det er en ret, som både er hurtig at lave og mætter godt!

På udkig efter flere pastaopskrifter? Så hop ind og se hele mit pastaunivers!

pasta med kylling

Pasta med kylling

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

Tomatflødesovs

  • smør eller olivenolie til stegning
  • 1 lille løg (1 lille løg – kan undlades)
  • 2 fed hvidløg
  • 400 g kylling
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret chiliflager
  • 1 tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 3 dl piskefløde (madlavningsfløde)
  • 40 g parmesanost

Derudover

  • 400 g fettuccine pasta
  • ½ squash
  • 100 g soltørrede tomater (drænet vægt)
  • frisk basilikum (til pynt)

Sådan gør du

Tomatflødesovs

  • Hak løg og hvidløg fint og sauter på panden i lidt smør.
  • Skær kylling i mundrette stykker og steg kyllingen på panden i et par minutter til den er brunet godt af.
  • Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, basilikum, oregano, chili, salt og peber. Tilsæt fløde og lad det koge op kortvarigt.
  • Riv parmesanosten i retten og lad den smelte ind i sovsen, så du får en cremet konsistens.
  • Lad retten simre i ca. 15 minutter. Rør rundt overvejs.
  • Hak squash og soltørret tomat fint. Tilføj til retten og lad retten simre færdig i ca. 10 minutter.
  • Kog pasta som beskrevet på pakken og vend den derefter i saucen. Gem lidt pastavand, så du kan justere konsistensen.
  • Server retten med friskrevet parmesan og pynt evt. med frisk basilikum.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Valg af ingredienser i pasta med kylling

  • Fettuccine pasta – Denne type pasta er bred så den kan holde på en masse sauce! Den kan tilberedes lynhurtigt og købes i de fleste supermarkeder. Hvis du ikke har fettuccine, kan du også bruge spaghetti.
  • Kylling – Kyllingekødet tilføjer både protein og en saftig tekstur. Steg det brunt til en start, så du får en go stegeskorpe. Er du til en vegetarisk udgave, kan du undlade kylling og tilføje flere grøntsager som fx. svampe eller peberfrugt.
  • Løg og hvidløg – Løget giver en mild sødme mens hvidløg er en klassiker i mange pastaretter som giver en god smag.
  • Tomatpuré og hakkede tomater – Tomatpuréen giver en dyb tomatsmag, mens de hakkede tomater bidrager med mere fylde.
  • Basilikum og oregano – Disse tørrede krydderier er klassiske i det italienske køkken!
  • Chiliflager – Hvis du kan lide en smule spice, giver chiliflagerne et lille kick. Du kan altid skrue op og ned alt efter ønske.
  • Piskefløde – Fløden er det, der gør sovsen dejligt cremet og rund i smagen. Du kan også bruge madlavningsfløde for en lettere version!
  • Parmesanost – Parmesan tilføjer en saltet, dyb smag.
  • Squash – Tilføjer lidt ekstra grønt til retten og fylde. Kan godt undlades.
  • Soltørrede tomater – De soltørrede tomater tilføjer en intens, sød smag – jeg eeeelsker det!
  • Frisk basilikum – Pynt med frisk basilikum for at få en flot anretning.

Tips til en cremet pastaret

Først og fremmest er det vigtigt, at du ikke lader sovsen koge for meget ind. Når du har tilsat fløden, skal sovsen koge op kort, hvorefter den skal stå og simre ved lav varme, så fløden får tid til at blive tykkere og cremet uden at koge over. Sammen med friskrevet parmesan vil saucen få en dejlig, cremet konsistens.

En anden ting, der kan gøre en stor forskel, er at gemme en kop af kogevandet fra pastaen. Vandet er fyldt med stivelse, og hvis din sovs virker lidt for tyk, kan du tilføje en smule, for ta få den rette konsistiens.

pasta med kylling

Serveringsforslag

Når din pasta med kylling er klar, kan du servere den direkte fra panden, så den stadig er dejlig varm og cremet. Det ser flot ud, hvis du pynter retten med friske basilikumblade og måske endda river lidt ekstra parmesan over. Du kan også servere retten med et lækkert stykke brød ved siden af – noget sprødt ciabatta eller et groft landbrød passer perfekt til at suge den lækre tomatflødesovs op.

For at gøre retten lidt ekstra festlig kan du servere den med en simpel tomatsalat på siden eller med en simpel grøn salat med hjemmelavet vinaigrette dressing.

Mulige variationer af opskriften

Der er mange måder, du kan tilpasse denne pasta med kylling på, alt efter hvad du har i skabene. Hvis du vil gøre retten lidt lettere, kan du f.eks. erstatte kyllingen med rejer eller laks – begge dele passer perfekt til den cremede tomatfløde sovs. Du kan også vælge at bruge fuldkornspasta, hvis du vil have en lidt sundere version af retten, eller du kan bytte fettuccine ud med spaghetti eller penne alt efter, hvad du bedst kan lide.

Prøv også min opskrift på pasta med rejer og hvidløg.

Hvis du er glad for varme, kan du også tilsætte flere chiliflager eller lidt frisk chili. For en mere grøntsagsbaseret version kan du tilføje flere grøntsager, såsom spinat, champignon eller peberfrugt.

Vil du gøre retten vegetarisk, kan du sagtens undlade kyllingen og tilføje ekstra grøntsager eller plantebaserede alternativer som f.eks. tofu.

Spørgsmål til opskriften (FAQ)

Hvordan får jeg sovsen mere cremet?

For at få sovsen endnu mere cremet kan du tilsætte lidt ekstra parmesanost eller piskefløde, og husk at simre sovsen langsomt, så den bliver tyk uden at koge over.

Kan jeg bruge andre typer pasta?

Ja, du kan bruge enhver pasta, du har derhjemme. Spaghetti, penne eller endda tagliatelle fungerer alle godt med denne sovs.

Se min artikel med mine 20 bedste opskrifter på lækre pastaretter!

pasta med kylling
pasta med kylling
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 399
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments