Rødbedepasta med kylling

Cremet pasta med rødbedesauce

Den flotteste pink rødbedepasta med kylling og en cremet sauce af bagte rødbeder, flødeost og citron. Jeg vender saucen med pasta og stegt kylling og topper med pistacienødder, frisk timian og citronskal. En nem og anderledes pastaret med masser af smag og den fineste farve.

rødbedepasta_13
rødbedepasta_12
rødbedepasta_14

Rødbedepasta med kylling

Vær den første til at bedømme!
Cremet rødbedepasta med kylling, flødeost og citron toppet med sprøde pistacienødder. En nem og farverig pastaret med en silkeblød pink rødbedesauce.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter

Det skal du bruge

Rødbedesauce

  • 300 g rødbeder
  • 2 skalotteløg
  • 4 fed hvidløg
  • 3-4 kviste frisk timian
  • 2 spsk olivenolie
  • 150 g neutral flødeost
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 2 dl pastavand (gem når du koger pastaen)
  • 1 økologisk citron
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber

Kylling og pasta

  • 500 g kyllingebryst
  • 400 g pasta
  • 1 spsk olivenolie
  • 2-3 kviste frisk timian
  • ½ tsk chiliflager
  • ½ tsk salt
  • friskkværnet peber

Toppings

  • 50 g pistacienødder
  • ½ tsk citronskal

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200°C varmluft.
  • Skræl rødbederne og skær dem i tern.
  • Skær også løget i tern og pil hvidløgene.
  • Kom rødbeder, skalotteløg og hvidløg i et ovnfast fad. Vend med olivenolie, frisk timian, salt og peber. Bag ved 200°C varmluft i 35-45 minutter, til rødbederne er møre. Du skal nemt kunne stikke en gaffel igennem.
  • Bring en stor gryde letsaltet vand i kog.
  • Kog pastaen al dente i letsaltet vand i en stor gryde efter pakkens anvisning. Hæld vandet fra og gem ca 2 dl af pastavandet.
  • Blend de bagte rødbeder, løg og hvidløg med flødeost, grøntsagsbouillon, lidt af pastavandet, fintrevet citronskal og citronsaft, til saucen er helt glat og cremet. Smag til med salt, peber og ekstra citron efter behov. Er saucen for tyk, tilsæt mere pastavand.
  • Skær kyllingen i mundrette stykker. Steg dem gyldne i olivenolie ved mellemhøj varme, og krydr med salt, peber, chiliflager og frisk timian. Tag kyllingen af panden, når den er gennemstegt og ikke længere lyserød i midten.
  • Hæld rødbedesaucen i gryden til pastaen. Tilsæt lidt ekstra pastavand, til saucen er silkeblød og lægger sig godt omkring pastaen.
  • Vend den stegte kylling i pastaen til sidst, og varm det hele igennem i ca. 1 min..
  • Anret den pink pasta og top med grofthakkede pistacienødder, frisk timian og fintrevet citronskal.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Tips til rødbedepasta

  • Sørg for, at rødbederne bliver helt møre i ovnen. Du skal nemt kunne stikke en gaffel igennem dem, før de blendes. Så er det meget nemmere at få rødbedesaucen helt glat.
  • Gem også pastavandet, når du koger pastaen. Jeg bruger det både, når saucen blendes, og når den efterfølgende vendes med pastaen. Det stivelsesholdige vand gør saucen mere cremet og hjælper den med at lægge sig godt omkring pastaen.
  • Smag rødbedesaucen til med citron til sidst. Rødbederne har en naturlig sødme, og syren fra citronen giver en rigtig god balance.
rødbedepasta_07
rødbedepasta_06

Cremet rødbedesauce

Jeg laver rødbedesaucen ved først at bage rødbeder sammen med skalotteløg, hvidløg og frisk timian. Når rødbederne er helt møre, blender jeg det hele med flødeost, grøntsagsbouillon, pastavand og citron. Flødeosten gør saucen dejligt cremet, mens citronen giver friskhed til de søde og jordede rødbeder. Resultatet er en silkeblød pink sauce, som kan vendes direkte sammen med den varme pasta.

rødbedepasta_11
rødbedepasta_17

Pasta med rødbede og kylling

Jeg serverer rødbedepastaen med små stykker stegt kylling krydret med timian og chiliflager. Det gør retten mere mættende og giver lidt varme til den milde og cremede rødbedesauce. Til sidst topper jeg med grofthakkede pistacienødder, frisk timian og fintrevet citronskal. Pistacienødderne giver især et dejligt sprødt modspil til den cremede pasta.

Videoopskrift

Andre nemme pastaretter

Er du også glad for nemme pastaretter, kan du finde endnu mere inspiration blandt mine pastaopskrifter. Her finder du både cremede pastaretter og nem pasta til hverdagen.

Prøv også min pasta med salsiccia, som er en cremet og smagfuld pastaret med italiensk pølse.

Pasta med salsiccia
Pasta med salsiccia er en nem og cremet italiensk pastaret som kan laves til hverdag eller weekend. Retten laves med tomatpuré, hvidvin og fløde.
Gå til opskrift
pasta med salsiccia
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 602

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering