Frokost & aftensmad

Pasta burrata i cremet tomatsauce

Hvad siger du til en omgang pasta burratta i en cremet tomatsauce? Her i hytten faldt den i hvert fald i god jord, så måske den også gør det hos dig! Det er utrolig simpelt at lave – først bikser du en smagfuld tomatsauce sammen, så blander du den med pasta og til sidst topper du den med burrata, hasselnødder og frisk basilikum. Det var alt herfra, god dag til jer!
Udskriv
5 fra 1 stemme

Pasta burrata i cremet tomatsauce

Forb. tid25 min
Samlet tid25 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

Tomatsauce

  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, presset
  • ½ frisk chili, finthakket
  • 3 tsk. oregano
  • 2 tsk. stødt basilikum
  • 1 dåse hakkede tomater (gerne med chili eller basilikum smag)
  • 1 lille dåse tomatpuré (140 g)
  • evt. 2 friske tomater, i tern
  • 2 dl madlavningsfløde 15 %
  • olivenolie til stegning
  • salt og peber
  • 1 håndfuld frisk basilikum

Derudover

  • 500 g spaghetti
  • 200 g champignon, i skiver
  • 50 g hasselnødder, grofthakket
  • 1 kugle burrata ost
  • frisk basilikum til pynt
  • 200 g cherrytomater, i halve

Sådan gør du

Tomatsauce

  • Sautér løg og hvidløg i en gryde i olivenolie.
  • Tilsæt krydderier, chili, hakkede tomater, (evt. friske tomater), tomatpuré og fløde.
  • Lad saucen koge langsomt op og lad den simre i 10 minutter.
  • Brug en stavblender og blend saucen til en ensartet masse. Smag til med salt og peber og tilsæt finthakket frisk basilikum.

Pasta

  • Kog spaghetti efter anvisning på pakken og lad den dryppe af.
  • Svits champignon på en pande i lidt smør og krydder med salt og peber.
  • Bland nu spaghetti, tomatsauce, champignon og hasselnødder sammen og lad retten blive varme helt igennem.
  • Anret på tallerkener med frisk burrata, basilikum og cherrytomater.

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering