Pastasalat med avocadocreme

Cremet pastasalat

Her får du min opskrift på en cremet pastasalat med avocadocreme. Det er en simpel, sund og nærende ret, med masser af grøntsager! Der gemmer sig måde peberfrugt, majs, edemamebønner og agurk i salaten, og så består den cremede dressing af avocado, cashewnødder, persille, koriander og lime.

Du kan nyde pasta salaten som den er, eller bruge den som tilbehør til kød. Derudover, så holder salaten sig rigtig fint i nogle dage i en tæt beholder i køleskabet – så den er også super lækker de næste par dage til frokost eller i madpakken.

TIP: er du vild med pastaretter, så hop ind og lade dig inspirere af mine andre pastaopskrifter.

Pastasalat med acovado dressing

Videoopskrift

Se hvordan jeg laver salat og dressing i videoopskriften her ved siden af. Avocadocremen er med til at binde pastasalaten sammen og gøre den rigtig lækker og smovset. Både avocado og cashewnødder er med til at give en cremet og lækker konsistens samt en lidt nøddeagtig smag. For at få lidt tekstur til avocadocremen tilføjer jeg edemamebønner – her kunne ærter også være en mulighed. Jeg bruger en foodprocesser fra Kenwood, som passer perfekt til formålet!

Fordi jeg er helt tosset med koriander, så er der selvfølgelig også dét i cremen. Dog har jeg erfaret, at ikke alle er lige vilde med koriander, og derfor kan du sagtens nøjes med at bruge mere persille, eller kombinere persille med frisk basilikum.

Pastasalat med acovado dressing

Pastasalat med avocadocreme

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter

Det skal du bruge

Avocadocreme

  • 2 stk. modne avocadoer
  • 2 håndfulde cashewnødder
  • 2 lime (saften herfra)
  • 1 stor håndfuld frisk persille
  • 1 stor håndfuld frisk koriander
  • 100 g edemamebønner
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • olivenolie og/eller vand
  • salt og peber

Pastasalat

  • 400 g pasta
  • 1 rødløg
  • 1 peberfrugt
  • ½ agurk
  • 150 g majs
  • 150 g edemamebønner
  • 1 lille håndfuld persille
  • 1 lille håndfuld koriander

Sådan gør du

Avocadocreme

  • Kom alle ingredienser i en foodprocessor eller minihakker og blend til du har en cremet konsistens.
  • Tilsæt olivenolie eller lidt vand til du opnår den ønskede konsistens.
  • Smag til med salt og peber.

Pastasalat

  • Kog pastasalaten og lad den køle af.
  • Snit grøntsagerne fint og kom dem i en skål sammen med den afkølede pasta.
  • Hæld din avocadocreme over, og bland det hele godt rundt.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 421
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments