Nem opskrift på pasta med kødboller

Pasta med kødboller er en klassisk ret, der kombinere smage fra både det danske og italienske køkken. Retten kan du lave til både hverdag og weekendhygge, da den er nem at lave, og ingredienserne er ofte nogle som du allerede har derhjemme. Denne opskrift på pasta med kødboller er bare en perfekt kombi mellem det krydrede, det friske og det cremede – whats not to like!?;)

Er pastaretter og en af dine livretter, så se alle mine pastaopskrifter lige her.

Pasta med kødboller 1
Pasta med kødboller 3
Pasta med kødboller

Pasta med kødboller

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

Tomatsovs

  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 20 g smør
  • ½ rød chili (efter smag)
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 3 spsk. tomatpuré (ca. svarende til én dåse på 140 g)
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • ½ tsk. sukker
  • 3 spsk. æblecidereddike (eller hvidvinseddike)
  • salt og friskkværnet peber

Kødboller

  • 400 g hakket oksekød
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 40 g parmesanost
  • 2 æg
  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk. hvedemel
  • tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • smør eller olivenolie til stegning

Til servering

  • 400 g spaghetti
  • friskrevet parmesanost
  • frisk basilikum til pynt

Sådan gør du

Tomatsovs

  • Hak løg og hvidløg helt fint. Varm en gryde op med smør og sauter løg og hvidløg til de er klare og bløde.
  • Tilføj hakkede tomater, tomatpure, finthakket chili, oregano, basilikum, sukker, æblecidereddike, salt og peber.
  • Lad saucen småsimre i 5-10 minutter. Hvis du ønsker saucen helt cremet, kan du blende den med en stavblender.

Kødboller

  • Hak løg, hvidløg og basilikum helt fint.
  • Riv parmesanost.
  • Kom oksekød, løg, hvidløg, basilikum, parmesanost, æg, hvedemel, salt og peber i en skål og rør sammen til en fars.
  • Form til små kødboller med hænderne og steg dem af på panden i godt med smør eller olie. Kødbollerne skal bare lige have en brun skorpe – de koges færdig i tomatsovsen.
  • Kom kødbollerne i gryden med tomatsaucen og lad dem koge færdig i ca. 15 minutter. Saucen skal småsimre/boble.
  • Server med spaghetti og friskrevet parmesanost. Pynt med frisk basilikum.

Emmas tips til opskriften

  • Brug din hjemmelavede tomatsovs til spaghetti bolognese.
  • Du kan skifte de tørrede krydderurter ud med friske krydderurter i tomatsovsen.
  • Du kan skifte de hakkede tomater ud med friske tomater i tomatsovsen.
  • Skift halvdelen af oksekødet ud med svinekød, så du bruger halv/halv for en mere “frikadelle-ligende” kødbolle. 
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Kødbollernes rolle i retten

Kødbollerne i retten er fyldt med smag fra en blanding af frisk basilikum, parmesan og hvidløg. Hvis du vil have en ekstra saftig konsistens til dine kødboller, kan du også tilføje en lille smule svinekød til blandingen eller lave dem halv/halv. Så minder de lidt mere om en frikadelle i konsistensen.

Når du former kødbollerne, er det smart ikke at gøre dem alt for store – så bliver de hurtigere færdige og får en jævn stegning. Du kan stege dem i enten smør eller olivenolie, alt efter hvad du foretrækker. Jeg giver dem bare lige en god, brun skorpe og så koger jeg dem færdig i tomatsaucen.

Pasta med kødboller

Den perfekte tomatsovs

Tomatsovsen er selvfølgelig vigtig når du skal lave spaghetti med kødboller. Den er lavet med hakkede tomater, tomatpuré, løg, hvidløg og krydderier som bare giver en dejlig smag. For at skabe den perfekte balance mellem sødt og syrligt, tilføjer jeg en smule sukker og æblecidereddike.

Når du laver tomatsovsen, er det godt at lade den simre i minimum 10 minutter – gerne mere. Jo længere den får lov at simre, jo bedre bliver smagen. Hvis du kan lide en mere intens smag, kan du altid tilføje ekstra tomatpuré eller lidt rødvin, hvis det er en weekendret.

Tip! Elsker du italiensk mad, så hop ind og se alle mine italiensk inspirerede opskrifter.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 398
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments