vegetarisk one pot pasta
vegetarisk one pot pasta

Cremet one pot vegetar

One pot pasta vegetar er er en nem, lækker og sund hverdagsret med masser af grøntsager og masser af smag. Det er en perfekt vegetar opskrift, hvis du ønsker flere kødfri dage. Vegetarisk one pot er også en genial ret, hvis du vil skjule en masse grøntsager for børnene eller din kæreste – man opdager det næsten ikke, når retten først er kogt sammen!

Denne opskrift på vegetarisk one pot

Denne opsrkfit på vegetar one pot med spinat byder på både broccoli, ærter, squash, champignon, løg og hvidløg. For at gøre pastaretten ekstra cremet laver jeg den med masser af friskreven parmesan og lidt kokosmælk – du kan sagtens bruge fløde i stedet. Du kan selvfølgelig også skifte spaghetti ud med andre former for tørret pasta, alt efter hvad du lige har i køkkenskabene.

TIP! Hop ned og se min videoopskrift på vegetarisk one pot pasta.

Så nemt er det at lave one pot

At det er en ‘one pot‘ betyder egentlig bare, at alle ingredienser som friske grøntsager, pasta og fløde, koges sammen i én gryde hvilket både gør det tidsbesparende og giver minimal opvask. Derefter passer pasta retten faktisk sig selv, indtil den har en cremet og lækker konsistens. Jeg laver retten i en stor buffetgryde fra Le Creuset (reklamelink), som passer perfekt til formålet, men helt almindelige gryder kan også sagtens bruges!

vegetarisk one pot pasta

Vegetarisk One Pot Pasta

5 fra 2 bedømmelser
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

  • 350 g spaghetti
  • olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g frisk spinat
  • 1 squash
  • 150 g ærter (friske eller fra frost)
  • 1 broccoli
  • 200 g brune champignon
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 40 g parmesan
  • 2 tsk. timian (stødt)
  • 2 tsk. oregano (stødt)
  • ½ citron
  • 8 dl grøntsagsboullion (1 terning)
  • 1,5 dl kokosmælk (eller fløde)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Hak løg fint og skær champignon i skiver.
  • Riv squash groft og pluk broccoli i små buketter.
  • Hæld olivenolie i bunden af en stor gryde. Fordel derefter frisk spinat, løg, hvidløg, squash, ærter, broccoli, brune champignon og frisk basilikum i gryden.
  • Krydder med timian og oregano og riv parmesanost over retten. Pres citronsaften ud over retten.
  • Overhæld med kokosmælk (eller fløde) og grøntsagsboullion. Start med 6 dl grøntsagsboullion og tilføj de sidste 2 dl hen ad vejen.
  • Lad retten koge op kort og skru derefter ned. Lad retten simre under låg i ca. 10 minutter eller til spaghettien er kogt, men stadig har lidt bid. Smag til med salt og peber.
  • Server retten med friskreven parmesan og frisk basilikum.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Se min videoopskrift på den lækreste one pot vegetar pasta ved siden af. Fremgangsmåden er simpel:

1. Snit alle grøntsager.

2. Smid alle grøntsager i en gryde.

3. Overhæld med kokosmælk og grøntsagsboullion.

4. Krydder med krydderier og riv frisk parmesan over retten.

5. Lad retten småkoge under låg til pastaen er al dente.


Variationer af onepot pasta

Denne opskrift på one pot pasta er vegetarisk og altså uden kød, men er du til kød, så prøv også nogle af mine andre opskrifter på One Pot Pasta. Se herunder! Husk, du kan altid skifte fyldet ud, med det du har i køkkenskabene. Andre ideer til fyld i din one pot er bønner, peberfrugt eller aubergine.

One Pot Pasta med Chorizo
One Pot Pasta med masser af smag fra krydret chorizo pølse. Pastaretten indeholder også på en masse grøntsager som gulerod, tomat, spinat og champignon.
Se opskrift
One Pot Pasta med kylling
Skøn One Pot Pasta med kylling og masser af grøntsager.
Se opskrift
One pot vegetar
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 421
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments