Vil du følge med? 👇
Crispy blomkål
ANNONCE: INDLÆGGET ER UDGIVET I SAMARBEJDE MED BUTCHERY
Crispy blomkål med hjemmelavet chilimayo!! Mååååms man, det smager bare godt!
Blomkålen er simpel at lave – du skal blot panere de små blomkålsbuketter i en “dej” af mel, vand, soya, hvidløg, honning og paprika. Derefter skal de vendes i pankorasp, og så skal de friteres i olie. Jeg dypper de sprøde hapsere i favorit sauce fra Butchery, som kan købes i mange dagligvarebutikker som Kvickly, SuperBrugsen, Løvbjerg og Meny. Alt du skal gøre er at blande posens indhold med lidt mælk, koge det op og så har du den lækreste favoritsauce på 2 minutter!
Tip! Se hvor nemt det er min videoopskrift længere nede!
Crispy blomkål
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Crispy blomkål
- 1 lille blomkål
- 5 store spsk. hvedemel (med top)
- 1 dl vand
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. soyasauce
- 2 spsk. flydende honning
- 2 tsk. mild paprika
- 1 tsk. salt
- friskkværnet olie
- 3-4 dl pankorasp
- smagsneutral olie (mængde afhænger af gryde størrelse)
Butchery favoritsauce
- 1 pose favoritsauce
- 2½ dl mælk (eller fløde)
Sådan gør du
Crispy blomkål
- Skær blomkålen i små buketter.
- Find en skål og pisk mel, vand, presset hvidløg, soyasauce, honning, paprika og salt og peber godt sammen.
- Hæld pankorasp op i en anden skål.
- Start med at vende dine blomkål i den klistrede melblanding. Rul den derefter godt i skålen med pankorasp. Fortsæt til alle er panerede.
- Varm en gryde op med olie. Der skal være nok olie, så dine blomkål bliver helt dækket af olie, når de kommer i gryden. Temperaturen skal være omkring 160-170 grader. Steg blomkålen lidt ad gangen, til de er sprøde og lækre. Det tager 3-5 minutter. Læg dem på en tallerken med køkkenrulle så det resterende olie suges væk. Har du ikke et køkkentermometer, tag da et lille blomkål og test om olien er varm nok. Det skal syde og boble, og blomkålen skal gerne blive friteret på 3-5 minutter. Bliver de sorte med det samme, er olien for varm.
Butchery favoritsauce
- Kom indholdet af posen i en gryde sammen med fløde eller mælk. Pisk sammen og kog op til en cremet sauce.
Videoopskrift
Som du kan se i videoen herunder, er fremgangsmåden super simpel. Start med at plukke dine blomkål i buketter. Pisk derefter mel, vand, hvidløg, soyasauce, honning, paprika og salt og peber godt sammen. Kom pankorasp i en anden skål og start derefter med at vende dine blomkål i den klistrede melblanding efterfulgt af pankorasp. Nu skal blomkålen friteres i varm olie, så du får de sprødeste “nuggets”! Derefter koger du din favoritsauce op med lidt mælk og så er du klar til at spise den sprødeste og lækreste snack!