Vil du følge med? 👇
Tacos med tigerrejer og ananassalsa
Farverige tacos
Tacos med tigerrejer og ananassalsa er en opskrift på en skøn og farverig ret, som du kan servere som frokost, aftensmad eller til dine gæster som en lille forret eller som del af et tapasbord. De får masser af smag fra frisk mynte, koriander og lime. Derudover serverer jeg dem med rød spidskål og granatæble.
Er du udkig efter vegetarfyld til dine tacos, så prøv min opskrift på tacos med pulled portobello. Er du på udkig efter lynhurtige hverdagstacos, så prøv min opskrift på tacos med krydret tunsalat.

Opskriften som jeg altid bruger når jeg skal lave tacos har jeg fra dygtige Stinna.

Tacos ananassalsa
Tacos med tigerrejer og ananassalsa er en farverig og skøn ret, som du kan servere til tapasbordet eller som en lille forret.
Antal: 8 stk
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Ananas-salsa
- 400 g ananas
- 1 rødløg
- 1 håndfuld frisk mynte
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 lime
- ¼ tsk. groft salt
- friskkværnet peber
Lynstegte tigerrejer
- 250 g tigerejer
- 1 fed hvidløg
- 2 cm. frisk ingefær
- 1 tsk. citronskal (brug økologisk citron)
- ¼ frisk chili (efter smag)
- 1 spsk. olivenolie (til stegning)
Derudover
- 200 g rød spidskål
- 2 lime
- 1 håndfuld frisk mynte/koriander
- 100 g granatæblekerner
- 8 hjemmelavede bløde tacos (se link øverst for opskrift)
Sådan gør du
Ananassalsa
- Skær ananas i små tern. Hak rødløg, mynte og koriander fint.
- Pres saften fra limen. Kom ananas, rødløg, mynte, koriander og limesaft i en skål og bland det rundt. Smag til med salt og peber, og lad det stå og trække på køl imens du laver resten.
Lynstegte tigerrejer
- Varm en pande op ved høj varme med olivenolie.
- Læg rejerne på den varme pande og steg dem ca. 1 min. på hver side, til de er lyserøde og netop gennemstegte. Tilsæt så revet ingefær, presset hvidløg, revet citronskal og finthakket chili.
- Steg i ca. 3 min. og tag dem af varmen.
Anretning
- Hak spidskålen fint.
- Fordel ananassalsa, spidskål, tigerrejer og en skive lime på dine tacos. Drys med granatæble og top med frisk mynte og koriander.
Emmas tips til opskriften
Forberedelse: Ananas-salsaen kan sagtens laves dagen før – den bliver faktisk endnu bedre af at trække natten over i køleskabet.
Servering: Retter du tacos til gæster, så sæt alle toppings frem i separate skåle, så gæsterne kan bygge deres egne.
Servering: Retter du tacos til gæster, så sæt alle toppings frem i separate skåle, så gæsterne kan bygge deres egne.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere







































