Nemme cookies til påske

Det er påske, foråret har endelig vist sig frem, og du skal i køkkenet og bage påskegodter! Prøv min opskrift på påske cookies med fyld af choklade og påskeæg. De er nemme at bage, og det bedste ved dem er, at du kan lave dem sammen med børnene, som vil elske at pynte dem med de farverige påskeæg.

Påske cookies
Påske cookies
Påske cookies

Påske cookies

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 12 stk.

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

  • 115 g smør
  • 160 g brun farin
  • 40 g sukker
  • 1 æg
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 315 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. salt
  • 125 g chokolade (lys, mørk eller blandet)
  • 150 g små farvede påskeæg

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 160° varmluft.
  • Pisk smør, brun farin og sukker sammen i en skål.
  • Pisk ægget deri.
  • Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål og rør det derefrer sammen med det øvrige.
  • Hak påskeæg groft og hæld det i dejen sammen med grofthakket chokolade. Vendt det sammen.
  • Fordel 6 kugler dej på 2 bageplader med bagepapir.
  • Bag dine cookies i ovnen ca. 12-14 min og lad dem derefter køle af på en rist.
  • Opbevar i en tætlukket beholder eller tætlukket pose på køkkenbordet.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Ingredienser i Påske Cookies

Her er de ingredienser jeg bruger til de lækre cookies til påske.

  • Smør: Smør skal der til, når du vil lave chewy cookies.
  • Brun farin og sukker: Denne kombination giver en dyb, karameliseret smag.
  • Æg: Binder dejen sammen og sikrer at dine cookies er dejligt bløde indeni.
  • Vaniljesukker: Giver bare en god smag. Kan godt undlades.
  • Hvedemel, bagepulver, og natron: Disse tre sørger for den perfekte struktur, så de både bliver sprøde udenpå og chewy indeni.
  • Salt: Fremhæver smagene.
  • Chokolade: Vælg lys, mørk, eller en blanding.
  • Farvede påskeæg: Det vigtigste! Gør dine cookies til en ægte påske cookies! Jeg bruger chokoladeæg i denne opskrift, men marcipan påskeæg kunne også være en ide.

Tip! Prøv også min opskrift på en påskekage med squash eller se alle mine påskeopskrifter lige her.

Sæson for opskriften

Påske er selvfølgelig den oplagte tid, hvor du skal i køkkenet og lave de her lækre cookies, meeeen de kan selvfølgelig laves året rundt! Så kan du bare undlade påskeæg og tilføje lidt mere chokolade til opskriften.

Påske cookies
Påske cookies

Spørgsmål til opskriften

Kan jeg fryse dejen til senere brug?

Ja, dejen kan sagtens formes til kugler og fryses. Tag dem ud og lad dem tø op i 30 minutter inden du bager dem som anvist i opskriften.

Hvordan opbevarer jeg de færdige cookies bedst?

Opbevar dem i en lufttæt beholder eller pose ved stuetemperatur for at holde dem sprøde og lækre i op til en uge.

Kan jeg gemme dejen i køleskabet

Ja, du kan sagtens gemme din cookiedej i køleskabet i 2-3 dage, hvis du ved, at du skal bage der.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 399
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments