Påskekage (squashkage)

Nem påskekage

Forår betyder påske, og påske betyder tid til at hygge i køkkenet med masser af lækker mad og bagværk. Jeg har en påskekage klar til jer, som jeg tror, du vil elske. Det er en saftig og blød kage, der bare oser af hygge og forår. Den her kage er et hit hver gang; også når det ikke er påske! Den hemmelige ingrediens er squash, som gør den ekstra saftig.

påskekage (squashkage)
påskekage (squashkage)

ANNONCE: INDLÆGGET ER UDGIVET I SAMARBEJDE MED WHITEAWAY

påskekage (squashkage)

Påskekage (Squashkage)

Vær den første til at bedømme!
Antal: 10 stykker

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 50 minutter

Det skal du bruge

  • 290 g mørk brun farin ( )
  • dl smagsneutral olie
  • 4 æg
  • 260 g hvedemel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. natron
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme (kan undlades)
  • 300 g groftrevet squash (eller gulerod)

Ostecreme

  • 50 g blødt smør i tern
  • 100 g neutral flødeost
  • 120 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 citron (økologisk, skallen herfra)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175° varmluft.
  • Pisk brun farin og olie sammen i en stor skål.
  • Tilsæt æg lidt ad gangen imens der piskes. Pisk til massen er luftig og cremet.
  • Mel, bagepulver, natron, salt, kanel og kardemomme og vaniljesukker sigtes ned i skålen, og det hele blandes sammen så der ikke er noget synligt mel tilbage.
  • Riv squash groft og vend det derefter forsigtigt i dejen.
  • Beklæd en rund bageform med bagepapir (Ø:25) og hæld dejen deri.
  • Bag kagen i ovnen i ca. 45 minutter. Mærk med en stikkepind eller gaffel om kagen er gennembagt.

Ostecreme

  • Pisk smør og flormelis sammen i 3-5 minutter til du får en cremet konsistens.
  • Tilsæt citronskal og vaniljesukker og pisk videre.
  • Tilsæt flødeost til sidst og pisk kun lige til det er rørt sammen. Rører du for meget, bliver den for tynd!

Emmas tips til opskriften

  • Du kan sagtens skifte gulerod ud med squash. 
  • Pynt kagen lige som du vil! Fordi det er påske, har jeg pyntet med påskeæg. 
  • En squashkage som denne kan sagtens bages dagen før den skal serveres. Opbevar kagen tildækket på køkkenbordet.  
  • Forbered evt. ostecreme på forhånd og opbevar den i køleskabet. Smør den på kagen lige inden servering. 
  • Frys dine kagerester ned og lad den tø op ved stuetemperatur. 
  • Prøv også min opskrift på gulerodskage i bradepande eller squashkage i bradepande. 
  •  
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Videoopskrift påskekage

Se min videoopskrift på den lækre påskekage lige her! Jeg bruger min Kenwood mini foodprocessor til at rive squash på ingen tid! Den kan bruges til både at rive og snitte grøntsager og selvom den ikke er særlig stor i størrelsen, (hvilket jeg elsker, så den ikke fylder), så er den super kraftig. Så klart en anbefaling herfra.

Jeg bruger min røremaskine fra Kenwood til at røre alle ingredienserne sammen, hvilket bare gør det dejlig nemt og hurtigt at smække en lækker kage sammen.

Hvis du er mere til gulerod, kan du sagtens skifte revet squash ud med revet gulerod. Er du ikke så meget til smagen af kardemomme, så kan det også sagtens undlades.

Perfekt til foråret

Når det er påske mødes vi med familie og venner til masser af hygge og go mad! Med denne opskrift på en påskekage kan du nemt og hurtigt lave en kage der smager drøngodt og skriger af påske! Selvom pynten er simpel (blot nogle knuste påskeæg med marcipan), så synes jeg personligt, at kagen skriger af påske, med de fine lyse farver.

Variationer af opskriften

Hvis du har lyst til at eksperimentere, så kan du nemt skifte squashen ud med gulerødder, eller prøv at tilføje nødder eller rosiner for ekstra tekstur og smag.

påskekage (squashkage)
påskekage (squashkage)

Hvordan opbevarer jeg kagen bedst?

Kagen holder sig bedst godt indpakket eller i en lufttæt beholder. Den bør nydes indenfor 2-3 dage for den bedste smagsoplevelse. Du kan sagtens bage den dagen før.

Kan kagen fryses?

Ja, du kan sagtens fryse kagen. Jeg anbefaler, at du fryser den uden ostecremen på. Den kan holde sig i fryseren i op til 3 måneder. Lad den tø op i køleskabet natten over, før du serverer den, og påfør så ostecremen.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 399
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments