specier
specier

Specier med mandler

Her får du min opskrift på hjemmelavede specier, en skøn julesmåkage, som hurtigt og nemt kan bikses sammen. I denne opskrift på klassiske specier bruger jeg smuttede mandler, da det giver god smag og ekstra sprødhed til småkagerne. Derudover, så laver jeg mine specier med sukkerkant ved at rulle dem i perlesukker. Dette er også med til at give dem en ekstra sprød krumme.

Variationer af specier

Specier kan laves på mange måder! Hvis du er til specier med chokolade, så kan du tilføje hakket chokolade til dejen. Er du til smagen citron, så kan du lave citronspecier ved at tilføje lidt revet citronskal. Du kan også lave dine specier med hasselnødder – så får de en lidt grovere tekstur og mørkere farve sammenlignet med mandlerne. Så ja, der er mange muligheder for at lave specier, lige som du kan lide dem bedst!

TIP! Er du tosset med julesmåkager, så prøv også mine opskrifter på brunkager, vaniljekranse og finskbrød.

Se min specier opskrift herunder:

specier

Specier

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 200 stk.

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Frysetid 30 minutter
Samlet tid 55 minutter

Det skal du bruge

  • 600 g hvedemel
  • 500 g sukker
  • 500 g smør
  • 2 æggehvider (1 bæger )
  • 100 g mandler (smuttede)
  • perlesukker

Sådan gør du

  • Kom mandlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i 2-5 minutter og hæld så vandet fra. Overhæld med nyt kogende vand og lad dem stå et par minutter mere.
  • Smut mandler mellem fingrene, så skallen ryger af. Ryger skallen ikke af nemt, så lad dem stå lidt mere i det varme vand. Hak mandlerne groft.
  • Skær smør ud i små tern og kom det i en skål sammen med hvedemel, sukker, æggehvide og grofthakkede mandler.
  • Ælt sammen til en ensartet dej. Hvis du bruger en røremaskine, så brug K-spaden.
  • Del dejen i 4 og rul dem til pølser med en diameter på ca. 4 cm.
  • Rul dejen i perlesukker og rul dem derefter ind i bagepapir.
  • Placer pølserne på et skærebræt (så de holder formen) og stil dem i fryseren i ca. 30 minutter. Alternativt stil dem i køleskabet i minimum en time.
  • Tag pølserne ud af fryseren og skær dem skiver på ca. ½ cm. Placer dem på en bageplade med bagepapir med lidt afstand imellem, så de ikke flyder sammen.
  • Bag småkagerne i ovnen ved 200° almindelig ovn i ca. 9-11 minutter, til de er gyldne i kanten. Du kan også bruge varmluft, hvis du vil have flere plader inde ad gangen, så skal du bare sætte temperaturen til 180°. Husk at holde øje, alle ovne er forskellige!
  • Lad småkagerne køle af på en rist og opbevar dem i en tætlukket beholder.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 421
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments