Vil du følge med? 👇
Upside down-banankage
Saftig upside down-banankage med karamelliserede bananer
Denne upside down-banankage er en saftig og svampet banankage med bløde, karamelliserede bananer på toppen. Kombinationen af sød banan, mørk chokolade og lidt flagesalt gør kagen max lækkert!! Kanel og kardemomme giver en varm smag, mens valnødderne giver lidt bid. Det er samtidig en nem banankage og en god måde at få brugt de modne bananer, der ligger tilbage i frugtskålen!!
Tip! Ønsker du en lettere udgave, så prøv min opskrift på bananbrød.



Upside down-banankage
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Karamelliserede bananer
- 3 små bananer
- 150 g sukker
- 2 spsk vand
- 30 g smør
- ¼ tsk flagesalt
Dej
- 4 små modne bananer (gerne med brune pletter)
- 200 g brun farin
- 120 ml olivenolie
- 60 g smør (smeltet)
- 120 g græsk yoghurt 10% (eller creme fraiche)
- 2 store æg (eller 3 små)
- 250 g hvedemel
- 1 tsk groft salt
- ½ tsk natron
- ½ tsk bagepulver
- 1 tsk stødt kanel
- ½ tsk stødt kardemomme
- 2 tsk vaniljesukker
- 100 g mørk chokolade
- 40 g valnødder
Sådan gør du
Karameliserede bananer
- Forvarm ovnen til 160° varmluft og beklæd en aflang form på ca. 35 x 15 cm. med bagepapir.
- Tag skraldet af bananerne, og skær dem på over langs. Læg dem i bunden af formen med skæresiden nedad.
- Kom sukker og vand i en lille gryde. Varm op ved mellem varme uden at røre rundt, til sukkeret er smeltet og har fået en flot gylden farve. Det tager ca. 6-8 min..
- Tag gryden af varmen, og rør forsigtigt smør og flagesalt i, så du får en flot, blank karamel.
- Hæld straks karamellen i bunden af formen, over bananerne. Tip!: Har du dej til overs, så kom det i en muffinsform!
Dej
- Smelt smørret, og lad det køle af. Tag skraldet af bananerne og mos dem med en gaffel. Kom dem derefter i røremaskinen eller i en skål sammen med brun farin, olivenolie, smør og græsk yoghurt. Rør kort, til det hele er blandet.
- Tilsæt æggene ét ad gangen, mens røremaskinen kører ved lav hastighed. Kør kun, til de er blandet i.
- Bland hvedemel, salt, natron, bagepulver, kanel, kardemomme og vaniljesukker sammen i en separat skål. Tilsæt de tørre ingredienser lidt ad gangen til røremaskinen. Stop maskinen, så snart dejen er ensartet.
- Hak chokolade og valnødder godt og hæld det i dejen. Kør ganske kort på laveste hastighed.
- Fordel forsigtigt kagedejen oven på bananerne. Glat overfladen.
- Bag kagen i ca. 55-65 min.. Begynd at kontrollere den efter ca. 50 min.. En træpind skal komme ud uden rå dej, men gerne med enkelte fugtige krummer.
- Lad kagen hvile i formen i 10-15 min. efter bagning.
- Kør forsigtigt en kniv langs kanten. Læg et serveringsfad eller bræt oven på formen, og vend kagen rundt i én bevægelse. Løft forsigtigt formen.
- Lad kagen køle lidt af, skær den i skiver og nyd!
Emmas tips til opskriften


Derfor fungerer karamelliserede bananer så godt på toppen
Det særlige ved en upside down banankage er de karamelliserede bananer. De ligger i bunden af formen under bagningen, men ender på toppen, når kagen vendes om. Sukker, smør og bananer bliver bløde og karamelliserede i ovnen, det smager syyygt godt!! Det giver en sød og næsten klistret top, mums!
Prøv også min opskrift på klassisk banankage eller bananmuffins!
Sådan får du en saftig og svampet banankage
Jeg bruger meget modne bananer i dejen. Jo mere modne de er, desto blødere og sødere er de. Bananer med brune pletter er derfor rigtig gode til banankage!
Brun farin synes jeg også gør noget rigtig godt for denne upside down bananakage. Den har en dybere smag end almindeligt sukker og går godt sammen med de karamelliserede bananer.
Videoopskrift


Mine bedste tips til upside down banankage
Brug meget modne bananer i dejen: Bananer med mange brune pletter er perfekte. De er bløde, søde og nemme at mose.
Brug fastere bananer til toppen: De bananer, der skal karamelliseres, må gerne være modne, men ikke helt bløde. Så holder de bedre formen under bagningen.
Hold øje med karamellen: Sukker kan hurtigt gå fra gyldent til brændt. Hold derfor øje med farven, mens du laver karamellen.
Vend kagen ud, mens den stadig er lun: Venter du for længe, kan karamellen sætte sig fast i formen. Jeg synes, det er nemmest at vende kagen ud, når den har fået lov til at sætte sig lidt, men stadig er lun.
Undgå at bage kagen for længe: En saftig banankage skal stadig føles blød i midten. Tjek den mod slutningen af bagetiden, så den ikke bliver tør.
Ofte stillede spørgsmål om upside down banankage
Kan banankage fryses?
Ja, banankage kan godt fryses.
Hvor længe kan banankage holde sig?
Banankagen kan typisk holde sig et par dage, hvis den opbevares godt tildækket. På grund af de bløde, karamelliserede bananer på toppen ville jeg ikke gemme den for længe.
Kan man lave banankage dagen før?
Ja. Du kan sagtens bage denne upside down banankage dagen før servering. Sørg blot for at dække den godt til, så den holder sig saftig.







































