Pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan

Skøn opskrift på snurrer

Pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan er en af mine absolut favoritter, når det kommer til bagværk og kage. Det er lækker, blød og snasketkage, som har den fineste grønne farve fra pistacieremoncen.

Er du mere til smagen af kardemomme og citron, så kan du også prøve min opskrift på kardemommesnurrer med citron og marcipan.

Jeg laver snurrerne med manitoba hvedemel, som er alle tiders til netop dette, da det gør dejen dejlig smidig og luftig. Dermed er det nemmere at snurre dejen, uden den sprækker. Almindelig hvedemel kan også sagtens bruges!

Pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan

Se en video med den teknik jeg bruger, til at sno mine snurrer.

Pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan

Pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan

Vær den første til at bedømme!
Opskrift på nemme og snaskede pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan. De smager fantastisk, og så er de simple at lave.
Antal: 10 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 15 minutter

Det skal du bruge

Dej

  • 25 g gær
  • dl sødmælk
  • 1 æg
  • 1 tsk. groft salt Reklame for Med24
  • 3 spsk. sukker
  • 500-530 g manitoba hvedemel (eller normalt hvedemel)
  • 80 g smør (blødt)

Pistacieremonce

  • 100 g marcipan
  • 100 g hvid chokolade
  • 100 g smør (blødt)
  • 60 g sukker
  • 50 g usaltede pistacienødder

Sukkersirup

  • ½ dl vand
  • 40 g sukker

Derudover

  • 1 æg (til pensling)

Sådan gør du

Dej

  • Lun mælken i en gryde til den er lillefingervarm. Tag gryden af varmen og rør gæren ud i mælken til den er opløst.
  • Hæld mælke-gærblandingen i din røremaskine (eller en stor skål hvis du bruger elpisker) og tilsæt æg, sukker og salt. Rør det kort sammen.
  • Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen i ca. 10 minutter ved mellemste hastighed, til den er glat, smidig og slipper skålens kanter. Tilsæt evt. lidt mere mel hvis dejen stadig klistrer meget – men den må gerne være let klistret.
  • Ælt nu smørret ind i dejen lidt ad gangen – det tager et par minutter, men bliv ved til det hele er blandet godt ind i dejen, og dejen igen er glat. Dæk skålen til med et rent viskestykke eller husholdningsfilm og lad dejen hæve i ca. 60 minutter til den er ca. dobbelt størrelse.

Pistaciefyld

  • Riv marcipanen groft og hak chokoladen og pistacienødderne fint. Rør det hele sammen med sukker og smør i en skål til en jævn masse.

Sammensætning

  • Tænd ovnen på 210° traditionel ovn (over-/undervarme). Rul dejen ud til et rektangel på ca. 50 x 30 cm på et meldrysset bord. Smør remoncen jævnt ud over hele dejen.
  • Fold den ene tredjedel af dejen ind mod midten og fold den anden tredjedel over så dejen ligger i tre lag. Rul et par gange eller tre med kagerullen så den flades lidt ud.
  • Skær dejen i strimler på ca. 4-5 cm i bredden. Skær nu en linje på langs ned gennem hver strimmel – men stop ca. 1,5 cm fra den ene ende, så strimmelen stadig hænger sammen i den ene ende og har “to ben” i den anden. Se videoen øverst for at se teknikken i praksis.
  • Sno dine snurrer og form dem derefter til snegle.
  • Sæt snurrerne på en bageplade beklædt med bagepapir – med god afstand mellem dem da de hæver yderligere. Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
  • Pensel snurrerne med det sammenpiskede æg (tilsæt evt. en sjat vand så det bliver lettere at pensle jævnt) og bag dem i 15-17 minutter ved 210 grader over-/undervarme, til de er gyldne.
  • Imens snurrerne bager, laver du sukkersiruppen. Kom vand og sukker i en lille gryde og varm op under omrøring til sukkeret er opløst og blandingen koger. Lad den koge i ca. 1 minut, tag den af varmen og hold den varm til snurrerne er færdige.
  • Når dine brandvarme snurrer tages ud af ovnen, pensler du dem straks med sukkersirup så de får en fin glans når de er kølet af.
  • Læg snurrerne på en rist og lad dem køle let af. Drys med finthakkede pistacienødder.

Emmas tips til opskriften

  • Holdbarhed: Snurrerne smager bedst samme dag, men holder sig i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i 1-2 dage. Varm dem evt. kort i ovnen ved 150 grader i 5 minutter så de bliver bløde igen.
  • Frysning: Snurrerne kan fryses uden sukkersirup. Optø ved stuetemperatur og varm dem i ovnen ved 150 grader i ca. 8-10 minutter inden servering – pensel med sukkersirup efter opvarmning.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan
Pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 569

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering