Vil du følge med? 👇
Æbleskivevafler
Sprøde æbleskiver i vaffeljern
Har du æbleskiver til overs, så prøv at komme dem i vaffeljernet. Det var en idé, min veninde Josephine og jeg fik, og resultatet blev de her sprøde æbleskivevafler. De tager kun omkring 10 minutter at lave og er en hyggelig måde at bruge rester af æbleskiver på. Server dem lune med fx flormelis og syltetøj, ligesom du ville servere klassiske æbleskiver.



Æbleskivevafler
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 12 æbleskiver (optøede)
- 1 tsk fedtstof
Sådan gør du
- Kom lidt fedtstof i det varme vaffeljern. Læg 3-4 æbleskiver i ad gangen, og luk vaffeljernet.
- Bag dem, til de er gennemvarme og sprøde. Server dem med det samme.
- Server fx is, chokoladesauce, flødeskum eller flormelis og syltetøj.
Emmas tips til opskriften
- Sørg for, at vaffeljernet er helt varmt, inden du kommer æbleskiverne i. Bruger du frosne æbleskiver, skal de være optøede først.
Tips til æbleskiver i vaffeljern
- Sørg for, at vaffeljernet er helt varmt, inden du kommer æbleskiverne i. Så får de nemmere en sprød og gylden overflade.
- Bruger du frosne æbleskiver, skal de være optøede først. Så bliver de nemmere gennemvarme, når de kommer i vaffeljernet.
- Brug lidt fedtstof, hvis æbleskiverne har tendens til at hænge fast i dit vaffeljern.
- Laver du flere portioner, kan du lægge de færdige æbleskivevafler på en rist, mens du bager resten. Så holder de sig bedre sprøde.
Sådan laver du æbleskivevafler
Det er virkelig simpelt at lave æbleskivevafler. Jeg lægger 3-4 optøede æbleskiver i et varmt vaffeljern og lukker det sammen, så æbleskiverne bliver presset flade.
Lad dem bage, til de er gennemvarme og har fået en gylden og sprød overflade. Server dem med det samme, mens de stadig er lune og sprøde.
Hjemmelavede æbleskiver
Vil du lave æbleskiverne selv, kan du bruge min opskrift på gammeldags æbleskiver med kærnemælk. De bliver luftige og runde og kan selvfølgelig spises klassisk med flormelis og syltetøj – eller bruges til de her æbleskivevafler.
Du kan også gå på opdagelse i mine juledesserter, hvis du er på udkig efter lækkerier til julen.








































