Brunkager
Brunkager

Verdens bedste brunkager

Hvad er bedre end hjemmebagte brunkager, der dufter skønt julens krydderier i hele hytten? For mig, er brun kager en uundværlig del af julebagningen sammen med vaniljekranse, finskbrød og specier.

Brunkagedej opskrift

I denne opskrift på brunkage dej bruger jeg en masse skønne julekrydderier som kanel, ingefær, nelliker, kardemomme og allehånde. Jeg bruger appelsinskal fra Dr. Oetker, som er en blanding af kandiseret og hakket appelsinskal. Det giver en intens smag af appelsin til brunkagerne, som jeg elsker! Alternativt kan du bruge fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin. De varme krydderier og appelsinskallen er alt sammen med til at give brunkagerne deres helt særegne smag.

Potaske bruges i dejen som hævemiddel, og er med til at give ekstra sprødhed itl kagerne. Det kan købes i de fleste dagligvarebutikker. Har du ikke potaske ved hånden, så kan du også bage dine brun kager uden postaske. I stedet kan du bruge 1 tsk. natron som hævemiddel.

Opskrift brunkager:

Brunkager

Brunkager

5 fra 2 bedømmelser
Antal: 200 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 8 minutter
køletid 2 timer
Samlet tid 2 timer 38 minutter

Det skal du bruge

  • 100 g mandler
  • 100 g appelsinskal (se hvilken i opskriftsnoter)
  • 250 g smør
  • 125 g sirup
  • 250 g sukker
  • 2 tsk potaske
  • 1 spsk. koldt vand
  • 3 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. nellike
  • 1 tsk. ingefær
  • 1 tsk. allehånde
  • 500 g hvedemel

Sådan gør du

  • Kom mandlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i 2-5 minutter og hæld så vandet fra. Overhæld med nyt kogende vand og lad dem stå et par minutter mere.
  • Smut mandler mellem fingrene, så skallen ryger af. Ryger skralder ikke af nemt, så lad dem stå lidt mere i det varme vand. Hak mandlerne groft.
  • Blend appelsinskal til det er helt fint i en minihakker.
  • Kom smør, sukker og sirup i en gryde og lad det smelte ved jævn varme under omrøring.
  • Opløs potasken i 1 spsk. vand og hæld det derefter i gryden med sukkermassen. Hæld sukkermassen i en stor skål.
  • Bland kanel, ingefær, nellike, allehånde, kardemomme, finthakket appelsinskal, grofthakkede mandler og hvedemel sammen i en ren skål.
  • Hæld de tørre ingredienser i skålen til sukkermassen og ælt dejen sammen, til du har en ensartet dej. Bruger du en røremaskine, brug da K-spaden.
  • Tryk dejen ned i en en firkantet beholder beklædt med bagepapir på ca. 20 x 20 cm. Sæt dejen på frys i ca. 2 timer eller stil den i køleskabet til næste dag.
  • Tag dejen ud og skær den i 4 baner (se billeder i indlægget). Skær derefter hver bane i tynde skiver.
  • Hvis dejen bliver for blød og svær at skære, så sæt den i fryseren igen i 10 minutter, og fortsæt så derefter.
  • Placer brunkagerne på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen ved 180° varmluft i ca. 7-8 minutter. Hold øje med kagerne, da alle ovne er forskellige!
  • Lad dem afkøle på en rist inden du kommer dem i en tætlukket dåse.

Emmas tips til opskriften

  • Du kan gemme dejen i køleskabet i 1-2 uger, hvis du vil bage dem lidt ad gangen. Rul dejen ind i bagepapir, så holder de sig fint! Du kan også fryse dejen ned i ca. 2 måneder. 
  • De færdigbagte småkager kan sagtens fryses ned, så du kan tage en portion op lidt hen ad vejen. 
  • Jeg kan godt lide at smutte mandlerne, da je synes det giver de bedste resultat. Dette behøves dog ikke. 
  • Potaske bruges som hævemiddel og er med til at give eksta sprødhed til kagerne. Det kan købes i de fleste dagligvarebutikker. Har du ikke potaske ved hånden, så kan du også bage dine brun kager uden postaske. I stedet kan du bruge 1 tsk. natron som hævemiddel. 
  • Jeg bruger appelsinskal fra Dr. Oetker, som er en blanding af kandiseret og hakket appelsinskal. Det giver en intens smag af appelsin til brunkagerne, som jeg elsker! Alternativt kan du bruge fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin. 
  • I denne opskrift laver jeg brunkagerne firkantede. Er du mere til den runde form, kan du rulle dejen til pølser og pakke dem ind i bagepapir. Stil dem på køl til dagen efter og skær dem så i tynde skiver. 
Kunne du lide opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Brunkager
Brunkager

Nemme brunkager

Det er forholdsvis nemt at lave hjemmelavede brunkager. Når først du har smuttet mandlerne, blended appelsinskallen og kogt sukkersiruppen sammen, så er du næste i mål med din brunkagedej. Herefter skal krydderierne blot blandes sammen og det hele æltes med mel til en ensartet dej. For at gøre det ekstra nemt og hurtigt, lader jeg min brunkage dej køle ned i fryseren i et par timer. Alternativt, kan du lade dejen stå i køleskabet til dagen efter, og så skære dem derfra.

I denne bunkager opskrift skærer jeg dejen ud i firkanter ved at mase dejen ned i en firkantet beholder, stille den på køl, og derefter skære den ud i 3 ‘baner’. Er du mere til det runde look, så rul dejen til pølser, pak dem ind i bagepapir og stil dem ligeledes på køl inden du skører dem.

Bagetid brunkager

Bagetiden på brunkager svinger fra ovn til ovn. Jeg giver dem ca. 7-8 minutter ved 180 grader varmluft, men det afhænger af din ovn og tykkelsen på de brune kager, så hold øje! Du kan også bage dem ved almindelig ovnvarme, så skal de have ca. 9-12 minutter i ovnen.

Brunkager

TIP! Er du på udkig efter andre julesmåkager, så se alle mine opskrifter til julen lige her <<

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 421
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments