Asiatisk risgrød

Congee med kylling, eller ‘asiatisk risgrød’, er en simpel hverdagsret som smager pivgodt! Jeg fik retten i Thailand, hvor de faktisk serverede den til morgenmad, meeeen jeg tror nu jeg foretrækker den til frokost eller aftensmad!

Det minder lidt om en risotto, men i en noget sundere udgave, da der hverken er hvidvin eller parmesan i. Den får derimod masser af smag fra hvidløg, ingefær og hønseboullion, som den er kogt op på. Derudover giver kyllingen også en masse smag, da den er stegt sammen med soya- og fiskesauce.

Asiatisk risgrød

Jeg topper retten med masser af forårsløg, peanuts, frisk koriander og mynte!

Asiatisk risgrød

Congee med kylling

Vær den første til at bedømme!
Her får du en simpel opskrift på congee med kylling, som er en asiatisk risgrød toppet med smagfuld kylling, peanuts, forårsløg, koriander og mynte.
Antal: 2 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 55 minutter

Det skal du bruge

Grødris

  • 1 spsk. smør
  • 3 fed hvidløg
  • 3 cm friskrevet ingefær
  • 200 g risottoris
  • 1 liter hønsebouillon

Kylling

  • 450 g kylling
  • 3 spsk. sesamolie Reklame for Med24
  • 2-3 spsk. sojasauce Reklame for Pandasia
  • 2-3 spsk. fiskesauce Reklame for Pandasia
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. friskrevet ingefær
  • 1 tsk. frisk chili

Ideer til toppings

  • 2 forårsløg
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 50 g peanuts
  • 2 lime

Sådan gør du

Grødris

  • Pres hvidløgene og riv ingefæren. Smelt smørret i en mellemstor gryde ved mellemhøj varme og steg hvidløg og ingefær i det smeltede smør i ca. 2 minutter, til det dufter dejligt.
  • Tilsæt risottoris og hønsebouillon og lad det komme i kog. Skru ned for varmen og lad risene simre (småkoge ved lav varme) i ca. 25–30 min. – rør i det jævnligt så det ikke brænder på. Risene er færdige når de er bløde og grøden er tyk og cremet. Hvis du ønsker konsistensen endnu mere grødet, så tilsæt et par dl vand og lad det simre lidt mere.

Kylling

  • Riv ingefæren og hak hvidløg og chili fint. Skær også kyllingen i strimler.
  • Varm en pande op med sesamolie (eller almindelig olie) og brun kyllingen sammen med ingefær, chili og hvidløg i ca. 5–6 minutter, til kyllingen er gylden udenpå.
  • Tilsæt sojasauce og fiskesauce og lad kyllingen stege færdig i ca. 3–4 minutter, til der ikke er lyserødt kød tilbage. Der vil være en del væde i panden – det er meningen, for du bruger det som sauce over risen til sidst.
  • Sojasauce giver en masse salt, så du behøver sandsynligvis ikke salte kyllingen ekstra. Smag på saucen og tilsæt lidt mere sojasauce hvis du vil have mere smag – ellers er den klar!

Sammensætning

  • Snit forårsløgene fint. Anret risen i skåle og læg kylling, forårsløg, koriander, mynte og peanuts ovenpå. Afslut med at hælde det resterende væde fra panden over retten og pres lidt limesaft over til sidst.

Emmas tips til opskriften

  • Holdbarhed: Congeen holder sig 2–3 dage i køleskab i en lufttæt beholder. Tilsæt lidt vand eller bouillon ved genopvarmning da grøden tykner i køleskabet.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Congee på bål

Den lækre congee kan også laves over bål, det kræver blot, at du husker at røre i gryden i ny og næ. Her er den lækre risgrød serveret i naturen – selvfølgelig med alle de lækre toppings til.

chicken congee
chicken congee
chicken congee
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 568

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering