Vil du følge med? 👇
Buddha bowl med hvidløgsris
Lækker buddha bowl
Simpel, lækker og sund buddha bowl med hvidløgsris og sød chilimarineret svinekød! En skøn hverdagsret, som hurtigt og nemt kan laves. Jeg bruger de grøntsager jeg lige har i køleskabet – her har jeg brugt avocado, cherry tomater, hjertesalat og lynsyltede rødløg.
Har du prøvet hvidløgsris? Det er faktisk vildt lækkert, og pepper lige de ellers til tider kedelige ris lidt op. Alt du skal gøre er, at at sautere hvidløg i lidt smør og olie, og derefter koge dine ris heri. Derefter steger du en dåse majs på panden og blander dem i risene sammen med frisk persille.
Prøv også: min opskrift på wok-bowl med sød chili marineret skinkekød <<



Buddha bowl med hvidløgsris
Buddha bowl med hvidløgsris og sød chilimarineret svinekød er en skøn og sund hverdagsret som hurtigt kan laves. Brug de grøntsager du har i køleskabet!
Antal: 2 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Hvidløgsris med majs og persille
- 1 fed hvidløg
- 150 g jasminris
- 300 ml vand
- 2 spsk. olivenolie
- ½ tsk. groft salt
- 100 g majs
- 2 håndfulde frisk persille
Sød chilimarineret svinekød
- 300 g svineschnitzel (eller kylling)
- 3 spsk. sød chilisauce
- 3 spsk. sojasauce
- 3 cm. frisk ingefær
- ½ lime
Lynsyltede rødløg
- 1 stort rødløg
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 2 spsk. vand
- 1 spsk. sukker
- ¼ tsk. groft salt
- friskkværnet peber
Dressing
- 3 spsk. miracle whip (eller mayonaise)
- 1 tsk. sriracha sauce
- 1 spsk. koldt vand
Derudover
- 200 g cherrytomater
- 2 avocado
- 1 bundt hjertesalat
Sådan gør du
Hvidløgsris med majs og persille
- Smelt smør i en mellemstor gryde med lidt olie ved middel varme. Pres eller hak hvidløget fint og steg det i ca. 1 minut, til det dufter – pas på det ikke branker.
- Tilsæt vand, ris og et godt drys salt. Bring det i kog, skru ned til svag varme og læg låg på. Lad det simre i ca. 12 min.
- Tag gryden af varmen og lad risene hvile under låg i 10 min. – de færdiggør sig selv i dampen.
- Opvarm en stor pande med lidt olie ved høj varme og steg majsene i ca. 3–4 min., til de får lidt farve. Hak persillen groft og bland den i risene sammen med majsene.
Lynsyltede rødløg
- Skær rødløg ud i tynde skiver og kom dem i en skål. Hæld hvidvinseddike, sukker og vand i skålen og rør rundt. Lad dem trække imens resten af maden bliver klar.
Sød chilimarineret svinekød
- Skræl ingefæren med en ske og riv den fint på et rivejern. Bland sød chilisauce, sojasauce, revet ingefær og saften fra limen i en skål.
- Varm en stor pande op til høj varme og tilsæt lidt olie. Brun kødstykkerne i ca. 2–3 minutter, til de har fået farve på alle sider. Hæld marinaden over og steg videre i ca. 2 minutter, til kødet er gennemstegt og ikke længere lyserødt indeni.
Dressing
- Bland miracle whip, sriracha og en lille smule vand sammen, til dressingen har en passende konsistens. Smag til med salt og peber.
Sammensætning
- Skræl avocadoen, fjern stenen og skær den i skiver. Halvér cherrytomaterne og riv hjertesalaten i mindre stykker. Fordel ris, rødløg, tomat, avocado og salat i to skåle og dryp dressingen over.
Emmas tips til opskriften
- De lynsyltede rødløg kan laves dagen i forvejen og opbevares i køleskabet i en tætsluttende beholder – de bliver faktisk endnu bedre dagen efter.
- Retten egner sig bedst til at spise frisk, da avocadoen hurtigt bliver brun. Vent med at skære avocadoen til lige inden servering.
- Rester af ris og svinekød kan holde sig i køleskabet i 2 dage i en lufttæt beholder. Genopvarm i microovn eller på pande.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere








































