Vil du følge med? 👇
Jordbærsalat med avocado og feta
Jordbærsalat med avocado og feta
Der er noget helt særligt over de første søde, solmodne jordbær – og sammen med cremet avocado og salt feta smager de altså bare SÅ godt! Denne jordbærsalat med avocado og feta har det hele: sødme fra jordbærrene, cremethed fra avocado og feta, sprødhed fra pinjekerner og masser af friskhed fra basilikum.
Jeg vender salaten med en nem honningdressing med citron, sennep og hvidvinseddike, som giver et syrligt-sødt modspil til jordbærrene. En skøn sommersalat, som jeg både serverer til grillmad og som en let sommerfrokost med et godt stykke brød til.
Vild med salater? Så hop ind og se alle mine salatopskrifter!



Jordbærsalat med avocado og feta
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 350 g jordbær
- 2 avocadoer
- 100 g feta
- ½ rødløg
- ½ agurk
- 125 g blandet salat
- 50 g pinjekerner
- 1 håndfuld frisk basilikum
Honning-dressing
- 3 spsk. olivenolie
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 2 tsk. honning
- 1 tsk. sennep
- ½ citron
- ¼ tsk. groft salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Vask jordbær, fjern toppen og halver dem.
- Snit rødløget fint, skær agurken i tynde skiver og avocadoerne i tern. Vil du forhindre at avocadoen brunes, kan du vende ternene i lidt citronsaft.
- Rist pinjekernerne på en tør pande ved middel varme i ca. 2–3 minutter, til de er let gyldne. Hold øje med dem – de branker hurtigt.
- Pisk olivenolie, hvidvinseddike, honning, sennep, saft fra den halve citron, salt og friskkværnet peber godt sammen. Du kan med fordel komme det i en lukket beholder og ryste dressingen sammen.
- Fordel blandet salat, jordbær, avocado, rødløg, agurk og smuldret feta på et fad. Top med frisk basilikum og pinjekerner. Overhæld med dressingen og nyd!
Emmas tips til opskriften
Forbered dressingen på forhånd – dressingen kan sagtens laves dagen i forvejen. Opbevar den i en lukket beholder på køl og ryst den godt inden brug.


Mine tips til jordbærsalat med avocado og feta
Denne salat er allerbedst, når den bliver samlet lige inden servering. Både avocado, jordbær og salatblade ændrer konsistens, når de står sammen med dressingen, så jeg venter altid med at hælde honningdressingen over til allersidst.
Jeg sørger også for at bruge modne, søde jordbær og en avocado, der er cremet, men stadig fast nok til at kunne skæres i pæne tern. Det gør virkelig en forskel for både smagen og konsistensen.
Pinjekernerne rister jeg på en tør pande, indtil de bliver let gyldne. Hold godt øje med dem – det går hurtigt! Ristningen giver meget mere smag og gør dem ekstra sprøde, og jeg synes, de er helt geniale sammen med den cremede feta.
Dressingen kan du sagtens lave i god tid. Jeg kommer gerne alle ingredienserne i et glas med låg og ryster det godt sammen. Opbevar dressingen på køl og ryst den igen lige inden servering.
De vigtigste ingredienser i jordbærsalaten
Det er især kombinationen af jordbær, avocado og feta, der gør denne salat til noget særligt. De tre ingredienser giver hver sin smag og konsistens og passer virkelig godt sammen.
Jordbær: Jeg bruger modne og søde jordbær og halverer dem, så de får lov at fylde godt i salaten. Jordbærrenes sødme passer perfekt sammen med den salte feta og den syrlige honningdressing.
Avocado: Avocado giver salaten en dejlig cremethed og gør den samtidig lidt mere fyldig. Jeg skærer den i tern kort inden servering, så den holder sig flot og frisk.
Feta: Den salte feta er et virkelig godt modspil til både jordbær og avocado. Jeg smuldrer den over salaten, så du får små stykker feta fordelt mellem de øvrige ingredienser.
Pinjekerner: De ristede pinjekerner giver det sprøde element, som jeg synes salaten har brug for. Samtidig får de en mere intens og nøddeagtig smag, når de bliver ristet.
Honningdressing: Dressingen laver jeg med olivenolie, hvidvinseddike, honning, sennep og citron. Den er både syrlig og let sød og binder alle smagene i salaten sammen.
Video opskrift
Ofte stillede spørgsmål om jordbærsalat med avocado og feta
Kan jordbærsalaten laves i forvejen?
Du kan forberede flere dele af salaten på forhånd, men jeg anbefaler at samle den lige inden servering. Vent især med at skære avocadoen og hælde dressingen over, så salaten holder sig frisk og sprød.
Hvordan undgår jeg, at avocadoen bliver brun?
Jeg skærer avocadoen kort inden servering. Citronsaften i dressingen er samtidig med til at tilføre syre, når salaten samles.
Skal pinjekerner ristes?
Jeg anbefaler at riste pinjekernerne kort på en tør pande. Det fremhæver deres nøddeagtige smag og gør dem ekstra sprøde. Hold øje med dem undervejs, da de hurtigt kan få for meget.
Hvad passer jordbærsalat med avocado og feta til?
Jeg serverer især salaten til sommerens grillmad, kylling og laks. Den kan også spises som en let frokost med et stykke godt brød ved siden af.
Hvornår skal dressingen hældes over salaten?
Vent gerne til lige inden servering. Dressingen smager skønt sammen med jordbær, avocado og feta, men salatbladene bliver blødere, hvis de står for længe med dressing på.







































