Vil du følge med? 👇
Asiatisk salat på 20 minutter
Opskrift på nem asiatisk spidskålssalat
Er du på udkig efter noget nyt og friskt? Så har jeg den perfekte opskrift til dig: en nem asiatisk salat. Den er både simpel og sund, og så smager den fantastisk – ideel til en hurtig aftensmad eller som tilbehør til kylling, flanksteak eller andet. Salaten kan også bruge til fylde i bao eller frisk forårsruller. Du kan også gøre salaten til en måltidssalat ved at tilføje nudler, avocado eller små stykker af sprød kylling.
Salaten serveres med den lækreste asiatiske dressing fyldt med smag fra ingefær, hvidløg, soya, sesamolie og fiskesauce.
Dette er min go-to opskrift, når jeg trænger til noget let, friskt og fuldt af smag. Den er blevet et hit hjemme hos mig, og jeg håber, du vil elske den lige så meget. Hvis du prøver den af, vil jeg elske at høre, hvad du synes!
Asiatisk salat
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- ½ spidskål
- 3-4 gulerødder
- 2 forårsløg
- 150 g edemamebønner
- ½ chili
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 håndfuld frisk mynte
- 50 g peanuts
Asiatisk dressing
- 1 spsk. fiskesauce
- 2 spsk. soyasauce
- 2 spsk. sesamolie
- 1½ lime, saften herfra
- 2 cm. frisk ingefær
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. sukker
Sådan gør du
- Bland alle ingredienser til dressingen sammen i en lille skål.
- Snit spidskål og gulerødder fint.
- Skær forårsløg i tynde ringe.
- Hak chili, koriander og mynte fint.
- Hak peanuts groft.
- Kom spidskål, gulerod, edemamebønner og forårsløg i en skål eller på et fad. Tag halvdelen af den finthakkede chili, koriander og mynte og kom også det i fadet. Bland det hele godt rundt.
- Top salaten med peanuts og resten af din chili, koriander og mynte.
- Overhæld salaten med dressingen lige inden servering.
Emmas tips til opskriften
- Du kan altid variere indholdet som du vil! Rød spidskål, agurk peberfrugt, avocado osv. kan også tilføjes!
- Vent med at overhælde salaten med dressing lige inden servering, så salaten holder sig frisk og sprød.
Hvad du skal bruge til min thai salat?
Det bedste ved denne salat? Du behøver ikke en masse komplicerede ingredienser, det er nemlig super simpelt! Her er listen over, hvad jeg bruger:
- Spidskål: Den danner grundlaget for salaten med sin sprødhed. Du kan både bruge grøn og rød spidskål eller blande de to.
- Gulerødder: Giver fylde til salaten. Kan også udskiftes med agurk og peberfrugt fx.
- Forårsløg: Giver noget smag.
- Edamamebønner: Gør salaten mere mættende, da de er fyldt med protein.
- Chili: gør salaten lidt spicy! Varier mængden efter smag!
- Frisk koriander og mynte: Giver dig masser af frisk smag! Er du ikke til koriander, kan den sagtens undlades.
- Peanuts: For det knasende element, vi alle elsker.
Asiatisk dressing med sesamolie
Til denne salat har jeg lavet den lækreste asiatiske dressing.
- Til dressingen: En skøn blanding af fiskesauce, soyasauce, sesamolie, limesaft, frisk ingefær, et fed hvidløg, og lidt sukker.
Sådan nemt er det at lave asiatisk salat
Du kan lave den her salat på ingen tid! Se hvordan herunder:
- Forbered grøntsagerne: Alle grøntsager og krydderurter snittes fint og kommes i et fad. Edamamebønnerne tøer jeg op, hvis de er frosne, og kommer også dem i fadet.
- Lav dressingen: I en lille skål blander jeg fiskesauce, soyasauce, sesamolie, saften fra limen, fintrevet ingefær, presset hvidløg, og sukkeret. Jeg smager til undervejs, så jeg får lige den smag jeg bedst kan lide!
- Mix salaten: På et fad blander jeg alle grøntsagerne sammen, hælder dressingen over, og vender det godt rundt, så alt bliver dækket af dressingen. Lige før servering, topper jeg salaten med frisk koriander, mynte, chili og de knasende peanuts.
Serveringsforslag til asiatisk salat
Denne asiatisk inspirerede salat kan serveres på mange måder! Jeg elsker at servere den som en let hovedret på varme sommeraftener, ofte med et stykke grillet kylling, flankesteak eller fisk for ekstra protein. Du kan også vælge at tilføje nudler, hvis du ønsker endnu mere fylde. Salaten også genial i wraps, i bao eller friske forårsruller! Mulighederne er mange!
TIP! Prøv også min opskrift på asiatisk nudelsalat.
Ofte stillede spørgsmål om min asiatiske salat
Kan jeg bruge andet end spidskål?
Absolut! Hvidkål, rødkål, savojkål og glaskål er er gode alternativer, der stadig giver den sprøde tekstur og milde smag, som fungerer så godt i denne salat.
Hvordan opbevarer jeg resterne?
Denne salat holder sig bedst frisk, hvis den opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet. Dressingen kan få grøntsagerne til at blive lidt slatne efter et par dage, så det er bedst at spise den med det samme, når dressingen er kommet på. Ellers holder den sig fint til dagen efter.
Kan jeg forberede salaten i forvejen?
Ja, du kan snildt forberede grøntsagerne og dressingen i forvejen. Jeg anbefaler at holde dem adskilt indtil lige før servering, for at holde grøntsagerne så sprøde som muligt.