Laksebowl
Laksebowl

Skøn bowl med laks

Her får du min opskrift på den lækreste bowl med sticky laks, marinerede agurker, sprøde broccoli, edemamebønner, ris og chilimayo! Det er nok en af mine absolut livretter herhjemme, da det er supernemt at lave og samtidig sundt! Derudover, så er det jo altid godt, at få spist noget fisk i løbet af ugen!

Jeg tilbereder både laks og broccoli i min airfryer hvilket betyder, at det er klar på kun 10 minutter. Har du ikke en airfryer, kan du stege laksen på panden og broccoli i ovnen.

Ingredienser i opskriften

Jeg tilbereder min laks med en marinade af honning, soya sauce, hvidløgspulver, paprika og chilicrunch. Det giver en “sticky” konsistens, som bare er MEGA lækkert! Broccoli overhældes med lidt olie og krydres med salt hvorefter de kommer i min airfryer så de bliver total lækre og sprøde! Agurk marineres i sesamolie, soya, honning og limesaft. Se hvor nemt det er i min videoopskrift!

TIP! Hop ned og læs mere om denne specifikke airfryer her.

Laksebowl

Laksebowl med ris grønt

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 2 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter

Det skal du bruge

Marineret laks

  • 2 stykker fersk laksefilet
  • 1,5 spsk. soya sauce
  • 1 spsk. honning
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • ½ tsk. paprika
  • 1 tsk. chilicrunch (eller chiliflager)
  • 2 foråsløg
  • sesamfrø

Marinerede agurker

  • 2 skoleagurker
  • 2 tsk. sesamolie
  • 2 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. honning
  • 1 tsk. chili crunch (eller chiliflager)
  • ½ lime

Ristede broccoli

  • 1 broccoli
  • olivenolie
  • flagesalt

Chili mayo

  • 50 g mayonnaise
  • 25 g sriracha
  • evt. lidt limesaft

Derudover

  • ris
  • edemamebønner
  • chilimayo
  • sesamfrø til pynt
Indkøbsliste – SMS

Sådan gør du

Marineret laks

  • Skær skindet af laksen og skær derefter laksefileterne i tern.
  • Hak forårsløg fint.
  • Bland honning, soya sauce, hvidløgspulver, paprika, chilicrunch, forårsløg og sesamfrø i en skål.
  • Kom også laksetern i skålen og bland det godt rundt.
  • Steg laksen i en airfryer ved 200° i ca. 10 minutter. Har du ikke en airfryer, kan du stege laksen på panden, til den er gennemstegt.

Marinerede agurker

  • Skær agurk i tykke skiver og kom dem i en skål sammen med sesamolie, soya sauce, honning, chili crunch og saften fra en halv lime.
  • Smag til med salt og peber.

Ristede broccoli

  • Pluk buketter af broccolien.
  • Overhæld med lidt olie og krydder med salt og peber.
  • Bag i airfryer ved 200° i ca. 10 minutter. Har du ikke en airfryer kan du bage dem i ovnen ved 200° varmluft i ca. 15-20 minutter.

Chilimayo

  • Rør mayonaise og sriracha sovs sammen.
  • Smag til med lidt limesaft.
  • Smag til med salt og peber.

Anretning

  • Anret din bowl med ris, edemamebønner, broccoli og laks.
  • Top med chilimayo og sesamfrø.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Videoopskrift

Hurtig og nem tilberedning i Airfryer

Instant Vortex Plus Airfryer
Det smarte ved en airfryer er, at du kan lave det lækreste mad på ingen tid! En airfryer tager ikke særlig lang tid om at blive varm grundet dets størrelse og form. Luften får lov til at cirkulere rundt, og derfor kan du hurtigt tilberede din mad og spare lidt på din energiregning 💡 Jeg bruger denne Instant Vortex Plus airfryer, som er ekstra smart da den har 2 kurve hvori du kan tilberede din mad. Derved kan du både tilberede dine laksetern og lave sprøde broccoli buketter – i hver deres kurv. Har du større mængder af samme mad der skal tilberedes, kan indstillingerne for de to kurve synkroniseres. Derudover kan du følge med i tilberedningen af maden uden at skulle åbne for maskinen, da der er lys i kurvene! Smart ik!

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 327
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments