Japansk nudelsuppe

Beef ramen suppe er en japansk nudelsuppe med oksekød kogt op på oksebouillon, soyasauce, fiskesauce, østerssauce, ingefær, misopasta og limesaft. Det er enkelt og hurtig suppe at bikse samme, og derudover så er den også sund – hvem kan ikke lide!

Den består også af en masse grøntsager som peberfrugt, broccoli, sukkerærter, forårsløg, champignon og gulerod. Suppen toppes med det karakteristiske smilende æg, frisk koriander og sesamfrø. Du kan variere indholdet som du vil – den kunne fx også være lækker med kylling eller i en vegetarisk udgave med flere grøntsager.

Japansk ramen suppe

Se min opskrift på ramen kylling og grønt her. Derudover kan du bruge de nudler du vil. Her har jeg brugt udon nudler, men skal det være helt rigtigt, så skal man bruge ramen nudler.

Beef Ramen

5 fra 1 bedømmelse
Beef Ramen suppe er en japansk nudelsuppe med masser af smag og grøntsager.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

Suppe

  • 12 dl oksebouillon
  • 2 spsk. frisk ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. frisk chili (mængde afhænger af smag)
  • 1 spsk. miso pasta
  • 1 spsk. østerssauce
  • 2 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. sesamolie
  • 1 lime (saften herfra)

Fyld

  • 150-200 g flankesteak (tykstegsbøf eller andet)
  • 200 g udon nudler
  • 1 peberfrugt
  • 1 gulerod
  • 70 g champignon
  • 100 g sukkerærter
  • 3 stængler forårsløg
  • 1 håndfuld broccoli
  • 2 æg
  • frisk koriander
  • sesamfrø

Sådan gør du

  • Kog din oksebouillon op i en stor gryde, og tilsæt fintrevet ingefær, presset hvidløg, finthakket chili, sojasauce, fiskesauce, østerssauce, sesamolie, misopasta og limesaft. Skru ned til middel varme og lad suppen simre under låg i ca. 10 min. – suppen skal boble let, ikke koge.
  • Rens og snit peberfrugt, gulerod, champignon, sukkerærter, forårsløg og broccoli. Kom det i suppen og lad dem simre med i 5-10 min. – grøntsagerne skal stadig have lidt bid og ikke være udkogte.
  • Imens koger du nudlerne efter anvisningen på pakken, og hælder dem derefter ned i gryden.
  • Steg kødet på en varm pande med lidt olie i ca. 2-3 min. pr. side, til det er brunet og har en smule rosa kerne. Lad det hvile et par minutter på et skærebræt, og skær det derefter i tynde skiver på tværs af kødfibrene.
  • Kog ægget i kogende vand i ca. 7 min. – blommen skal være let flydende i midten. Afkøl det kort under koldt vand, pil det og skær det i halve.
  • Find to dybe tallerkener frem og placer et halvt æg i hver skål sammen med kødet. Overhæld med den varme suppe og top med frisk koriander og sesamfrø.

Emmas tips til opskriften

Nudler: Udon nudler fungerer godt, men vil du have det helt autentisk, kan du bruge ramen nudler – de fleste større supermarkeder og asiatiske butikker fører dem.
Kød: Flankesteak er velegnet, men tykstegsbøf eller entrecote virker også fint. Skær altid på tværs af kødfibrene for mørt kød.
Styrke: Chilien kan øges eller mindskes efter smag – start forsigtigt, smag til undervejs.
Opbevaring: Suppen kan holde sig 2-3 dage i køleskab. Opbevar nudler og suppe adskilt, så nudlerne ikke suger al væsken til sig.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
japansk ramen suppe
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 592
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering