Blomkålssuppe med kartoffel

Her får du opskriften på en nem og cremet blomkålssuppe med kartoffel og parmesan. En bugdetvenlig hverdagsret, som går rent hjem hos hele familien. Den smager fantastisk, og så er den også super nem at lave.

Suppen får masser af smag fra både frisk ingefær, citronskal og muskatnød. Den er toppet med parmesanbagt blomkål, friske krydderurter og bacon. Skal det være ekstra nemt og hurtigt, så kan du undlade toppings og bare nøjes med selve suppen.

TIP! Klik her for at se flere opskrifter på lækre supper eller se mine 15 bedste opskrifter på suppe.

Cremet blomkålssuppe
Nem og cremet blomkålssuppe 2

Blomkålssuppe med kartoffel

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 50 minutter

Det skal du bruge

  • 400 g blomkål, i små buketter
  • 400 g kartofler, skrællet og i tern
  • 1 løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 2-3 cm frisk ingefær, skrællet finthakket
  • ½ citron, saft og revet skal herfra
  • revet muskatnød (kan undlades)
  • 6-8 dl hønsebouillon eller grøntsagsboullion
  • 2 dl madlavningsfløde
  • 30 g frisk parmesan, revet
  • salt og peber
  • krydderurter (her persille og purløg)
  • evt. bacon
  • evt. brød
  • evt. grønkål

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær blomkål i mindre buketter. Tag en håndfuld fra af de pæneste og skær dem i 1 cm. tykke skiver og kom dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olivenolie og pres ét fed hvidløg over. Riv også frisk parmesan over og afslut med at drysse med salt og peber. Bag i ovnen i ca. 10-15 minutter, eller til de er gyldne.
    OBS: hvis du ønsker lidt ekstra pynt, kan du også smide en håndfuld grønkål på bagepladen.
  • Find en gryde og sautér løg og hvidløg i lidt olivenolie. Tilsæt citronskal, citronsaft, muskatnød og ingefær. Lad det steget et par minutter.
  • Skær kartofler i tern og kom dem i gryden sammen med resten af blomkålen. Lad det stege med i ca. 5 minutter og overhæld så med hønsebouillon. Start med at tilsætte 6 dl.
  • Lad det simre under låg ved middel varme i ca. 12 minutter, eller til kartofler og blomkål er møre. Blend med en stavblender og tilsæt så fløde og evt. mere bouillon, så du får den ønskede konsistens.
  • Riv resten af parmesanen i suppen og smag til med salt, peber, muskatnød og citronskal.
  • Pynt med de bagte blomkål/grønkål samt krydderurter, bacon og brød.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Cremet blomkålssuppe
Cremet blomkålssuppe
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 334
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments