Frokost & aftensmad

Spicy thaisuppe med peanutbutter

Annonce Green Choice
Spicy thaisuppe til de mørke efterårsaftener… I går biksede min kære kæreste og jeg denne suppe sammen. Det tog ikke mere end et kvarter, og så var den sat over og klar til at stå og hygge sig og suge en masse smag til sig i en lille halv times tid. Smag får den fra frisk ingefær, citrongræs, koriander, peanutbutter, rød karrypasta og soya- og fiskesauce, for blot at nævne nogle af ingredienserne. Derudover er den fyldt med gulerodsstave, forårsløg og risnudler. Giv den et skud!

Spicy thaisuppe med peanutbutter

Forb. tid15 min
Tilb. tid25 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

Suppe

  • 2 tsk. rød karrypasta
  • olivenolie
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 3 cm frisk ingefær, finthakket
  • 1 stængel citrongræs, finthakket
  • 4 gulerødder, i små tynde stave
  • 3 forårsløg, i tynde stave
  • 2 dåser tomatpure
  • 1 dåse kokosmælk (ikke light)
  • 2 spsk. peanutbutter, creamy fra greenchoice
  • 1 spsk. fiske sauce
  • 2 spsk. soyasauce
  • 1-1,2 l grøntsagsbouillon
  • 1 dåse babymajs, hakket
  • 1 lime, saften herfra
  • 150 g risnudler
  • evt chilisauce til at smage til med (jeg brugte sriracha)

Topping

  • frisk koriander
  • peanuts, ristet på panden
  • bønnespirer

Sådan gør du

Suppe

  • Varm en gryde op med lidt olie og tilsæt derefter rød karrypasta. Lad det svitse i et minut.
  • Tilsæt nu løg, hvidløg, ingefær og citrongræs (husk at banke på din stængel citrongræs og tag de yderste blade af inden brug) og lad det svitse med i endnu et par minutter inden du tilsætter gulerod og forårsløg. Lad også det sviste med i et par minutter, tilsæt evt. mere olie hvis det er ved at brænde på.
  • Tilsæt tomatpure, kokosmælk, peanutbutter, fiske sauce, soya sauce og lime saft. Tilsæt også vand (med grøntsagsboullion), men hold lidt igen, da mængden afhænger af, hvor meget væske dine nudler suger. Jeg brugte ægnudler og de sugede en del, så jeg brugte 1,2 liter vand. Lad suppen simre ved middel varme i 10-15 minutter og tilsæt vand hen ad vejen, inden du til sidst tilsætter nudler og babymajs.
  • Smag til med chili sauce, fiske sauce, soya sauce, salt og peber.
  • Nyd retten med frisk koriander, ristede peanuts og bønnespirer.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering