Grøn ærtesuppe

Her får du opskriften på en budgetvenlig, hurtig og nem ærtesuppe. Denne suppe er mild og cremet i smagen, og så har den bare den fineste grønne farve. Hjemmalvet ærtesuppe kan serveres året rundt – både i de kolde og varme måneder. Derudover, så kan ærtesuppen serveres som både hovedret og forret. Server eksempelvis suppen i små skåle med tortellini som en fin og farverig forret. Se hvordan her.

Jeg laver min ærtesuppe med ærter fra frost, hvilket gør retten billig og lynhurtig at bikse sammen. Men, hvis det er sæson for det, så er det også superlækkert at lave suppen med friskbælgede ærter.

ærtesuppe

TIP! Er du på udkig efter andre lækre og cremede supper, så hop ind og se alle mine suppeopskrifter.

Jeg topper min ærte suppe med creme fraiche og frisk timian. Ønsker du mere bid, kan du toppe den med sprød bacon, sprød chorizo, rugbrødscrutoner eller ristede kikærter.

ærtesuppe

Nem ærtesuppe

4 fra 1 bedømmelse
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter

Det skal du bruge

  • 550 g ærter (frosne eller friske)
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olivenolie
  • 3 spsk. frisk timian (eller 1 spsk. tørret)
  • 5 dl grøntsagsboullion
  • 1 dl piskefløde (eller madlavningsfløde)
  • ½ citron (saft herfra)
  • salt
  • friskkværnet peber
  • creme fraiche til topping

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint og sauter det i en gryde med olie til løgene bliver klare og bløde.
  • Tilsæt ærter og timian og lad det stege med i et par minutter.
  • Overhæld med grøntsagsboullion og lad det småsimrre i 5 minutter.
  • Hæld suppen i en blender sammen med fløde og citronsaft og blend suppen til den har en cremet og ensartet konsistens. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Server suppen med cremefraiche og pynt evt. med frisk timian.

Emmas tips til opskriften

  • Denne suppe har jeg lavet med ærter fra frost, hvilket gør det til en budgetvenlig og nem ret. Du kan også, hvis det er sæson for det, lave suppen med friskbælgede ærter. 
  • Du kan også toppe suppen med sprød bacon, sprød chorizo, ristede kikærter eller rugbrødscrutoner.
Kunne du lide opskriften?
4 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
ærtesuppe med tortellini

Ærtesuppe med tortellini

Her har jeg serveret min ærtesuppe som en lille forret med 2 stk. tortellini i bunden. Dette er en fin, farverig og anderledes servering, som helt sikkert vil se godt ud på middagsbordet.

Du kan bruge den variant af tortellini som du vil – her har jeg brugt en med spinat.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 400
4 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments