Cremet butternut squash suppe

Nem græskarsuppe

Her får du opskriften på en fyldig, mættende og ikke mindst cremet butternut squash suppe, som du hurtigt og nemt kan bikse sammen. En rigtig efterårssuppe, med en dejlig krydret og fyldig smag. Den er fyldt med grøntsager – der gemmer sig både gulerod, selleri og butternut squash deri. Jeg topper den med sprøde rugbrødscrutoner og ristede græskarkerner.

Du kan med fordel lave en stor portion og fryse resten ned til de travle hverdage. Hvis du er til græskar, så kan du også prøve min hokkaidosuppe med kartoffel.

Klik her for at se flere opskrifter på lækre supper.

Fyldig, mættende og cremet græskarsuppe
Cremet butternut squash suppe 2

Cremet butternut squash suppe

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

  • 1 butternutsquash, skåret i tern
  • 1 stort rødløg, skåret i tern
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 3 cm. frisk ingefær, fintrevet
  • olivenolie
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. stødt timian
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • ½ tsk. stødt chili
  • 2 gulerødder, skåret i tern
  • 4 stængler selleri, skåret i skiver
  • 1-1,2 liter boullionvand (brug den smag du har, jeg brugte okse)
  • ½ citron, saften herfra
  • salt og peber

Derudover

  • saltristede græskarkerner
  • smørstegte rugbrødscrutoner

Sådan gør du

  • Sautér løg og hvidløg i en stor gryde i lidt olie. Tilsæt friskreven ingefær og krydderier og lad det stege med et par minutter så det dufter dejligt.
  • Tilføj butternut squash, gulerod og seller og lad det hele stege ved middel varme i 5-10 minutter. Rør rundt undervejs og tilsæt evt. lidt mere olie, så det ikke brænder på.
  • Overhæld med boulliovand og lad der simre under låg i ca. 20 minutter. Start med at hælde ca. 8 dl. vand i, og tilføj så mere undervejs.
  • Blend suppen til en cremet konsistens med en stavblender. Tilføj vand indtil du får den ønskede konsistens. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Nyd suppen som den er eller top den med ristede græskarkerner og smørstegte rugbrødscrutoner.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Tag mig på Instagram med @emmaolsen.dk så jeg kan se din kreation!
Fyldig, mættende og cremet græskarsuppe
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 251
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments