Vil du følge med? 👇
Marry Me Chicken
Kylling i cremet flødesauce
Her får du en smækker lækker opskrift på Marry Me One Pot Chicken! Den lækreste one pot med nudler og kylling i en cremet flødesauce. Saucen får smag fra soltørret tomat, chili og hvidløg, og så får den den cremede lækre konsistens fra freiskreven parmesanost og fløde. Jeg topper retten med forårsløg, frisk koriander og bønnespirer! Se videoopskrift.
Opskriften er udviklet i samarbejde med Madmusen! Se den herunder!
Marry Me Chicken
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 2 spsk. olivenolie
- 2 kyllingebryster
- 50 g hvedemel
- 2 fed hvidløg
- 16 stk. soltørrede tomater
- 1 spsk. paprika
- 2 tsk. chili (finthakket)
- ca. 1250 ml hønseboullion
- ½ liter madlavningsfløde
- 5 spsk. revet parmesanost
- 400 g ramen nudler (eller andre nudler)
Til servering
- frisk koriander
- bønnespirer
- forårsløg
Sådan gør du
- Kom mel i en skål sammen med salt og peber. Vend kyllingebrysterne heri.
- Steg kyllingen i en gryde i olie ved middel ca. 4 minutter på hver side. tag kyllingen af panden og læg på en tallerken (den skal i gryden igen senere).
- Hak soltørret tomat groft og hak chili fint. Pres hvidløget.
- Kom lidt mere olie i gryden og tilsæt nu soltørret tomat, chili, hvidløg og paprika.
- Lad det stege et par minutter og tilsæt derefter fløde og halvdelen af boullionvandet (ca. 600 ml).
- Lad retten komme op og simre og kom så kyllingen tilbage i gryden.
- Drys med friskreven parmesanost og lad kyllingen simre under låg i ca. 5 minutter, så den kan suge en masse smag. Tag kyllingen op igen og skær den i skiver.
- Tilføj resten af boullionvandet stille og rolig og kog nudlerne heri. Måske du ikke vil bruge alt vandet – prøv dig frem til du har den konsistens du bedst kan lide! Det kommer også an på hvilke nudler du bruger!
- Smag retten til med salt og peber.
- Server retten i skåle med kylling, frisk koriander, bønnespirer og forårsløg på toppen.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere