Verdens bedste brunkager

Hjemmebagte brunkager er for mig en uundværlig del af julebagningen. De skal være helt sprøde og have masser af smag fra julens varme krydderier. Min opskrift på brunkager laver jeg med mandler, appelsinskal, sirup, potaske og krydderier som kanel, ingefær, nellike, kardemomme og allehånde. Dejen køles ned, så den er nem at skære i helt tynde brunkager inden bagning.

Brunkager
Brunkager
Brunkager

Brunkager

5 fra 2 bedømmelser
Sprøde hjemmelavede brunkager med mandler, appelsinskal og julens varme krydderier. En klassisk julesmåkage med masser af smag.
Antal: 200 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 8 minutter
køletid 2 timer
Samlet tid 2 timer 38 minutter

Det skal du bruge

  • 100 g mandler
  • 100 g appelsinskal (se hvilken i opskriftsnoter)
  • 250 g smør
  • 125 g sirup
  • 250 g sukker
  • 2 tsk potaske (eller 1 tsk natron)
  • 1 spsk koldt vand
  • 3 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk nellike
  • 1 tsk ingefær
  • 1 tsk allehånde
  • 500 g hvedemel

Sådan gør du

  • Kom mandlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i 2-5 min., og hæld så vandet fra. Overhæld med nyt kogende vand, og lad dem stå i et par minutter mere.
  • Smut mandlerne mellem fingrene, så skallen ryger af. Ryger skallerne ikke nemt af, så lad dem stå lidt længere i det varme vand. Hak mandlerne groft.
  • Blend appelsinskallen helt fint i en minihakker.
  • Kom smør, sukker og sirup i en gryde, og lad det smelte ved mellem varme under omrøring.
  • Opløs potasken i vandet, og hæld det derefter i gryden med sukkermassen. Hæld sukkermassen i en stor skål.
  • Bland kanel, ingefær, nellike, allehånde, kardemomme, finthakket appelsinskal, grofthakkede mandler og hvedemel sammen i en ren skål.
  • Hæld de tørre ingredienser i skålen med sukkermassen, og ælt dejen sammen, til du har en ensartet dej. Bruger du en røremaskine, så brug K-spaden.
  • Tryk dejen ned i en firkantet beholder beklædt med bagepapir på ca. 20 x 20 cm. Sæt dejen på frys i ca. 2 timer, eller stil den i køleskabet til næste dag.
  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Tag dejen ud og skær den i 4 baner (se billeder i indlægget). Skær derefter hver bane i tynde skiver.
  • Hvis dejen bliver for blød og svær at skære, så sæt den i fryseren igen i 10 min., og fortsæt derefter.
  • Placer brunkagerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 180 grader varmluft i ca. 7-8 min.. Hold øje med kagerne, da alle ovne er forskellige!
  • Lad brunkagerne køle helt af på en rist, før du kommer dem i en tætlukket dåse.

Emmas tips til opskriften

  • Du kan gemme dejen i køleskabet i 1-2 uger, hvis du vil bage lidt ad gangen. Rul dejen ind i bagepapir, så holder den sig fint. Du kan også fryse dejen i ca. 2 måneder.
  • De færdigbagte småkager kan sagtens fryses, så du kan tage en portion op lidt hen ad vejen.
  • Jeg kan godt lide at smutte mandlerne, da jeg synes, det giver det bedste resultat. Det er dog ikke nødvendigt.
  • Potaske bruges som hævemiddel og er med til at give ekstra sprødhed til kagerne. Det kan købes i de fleste dagligvarebutikker. Har du ikke potaske ved hånden, kan du også bage brunkagerne uden potaske. Brug i stedet 1 tsk natron som hævemiddel.
  • Jeg bruger appelsinskal fra Dr. Oetker , som er en blanding af kandiseret og hakket appelsinskal. Det giver en intens smag af appelsin til brunkagerne, som jeg elsker. Alternativt kan du bruge fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin.
  • I denne opskrift laver jeg brunkagerne firkantede. Er du mere til den runde form, kan du rulle dejen til pølser og pakke dem ind i bagepapir. Stil dem på køl til dagen efter, og skær dem så i tynde skiver.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Brunkager
Brunkager

Brunkagedej med potaske og krydderier

Det er især krydderierne, mandlerne, appelsinskallen og potasken, der giver mine brunkager deres karakteristiske smag og konsistens.

Nemme brunkager

Det er forholdsvis nemt at lave hjemmelavede brunkager. Når først du har smuttet mandlerne, blendet appelsinskallen og kogt sukkersiruppen sammen, så er du næste i mål med din brunkagedej. Herefter skal krydderierne blot blandes sammen og det hele æltes med mel til en ensartet dej. For at gøre det ekstra nemt og hurtigt, lader jeg min brunkage dej køle ned i fryseren i et par timer. Alternativt, kan du lade dejen stå i køleskabet til dagen efter, og så skære dem derfra.

I denne bunkager opskrift skærer jeg dejen ud i firkanter ved at mase dejen ned i en firkantet beholder, stille den på køl, og derefter skære den ud i 3 ‘baner’. Er du mere til det runde look, så rul dejen til pølser, pak dem ind i bagepapir og stil dem ligeledes på køl inden du skører dem.

Bagetid brunkager

Bagetiden på brunkager svinger fra ovn til ovn. Jeg giver dem ca. 7-8 minutter ved 180 grader varmluft, men det afhænger af din ovn og tykkelsen på de brune kager, så hold øje! Du kan også bage dem ved almindelig ovnvarme, så skal de have ca. 9-12 minutter i ovnen.

Brunkager

Flere klassiske julesmåkager

Mine vaniljekranse er en fast del af julebagningen hjemme hos mig. De er sprøde, har masser af vaniljesmag og laves med mandler og ægte vanilje.

Vaniljekranse
Sprøde vaniljekranse med mandler og ægte vanilje. Min klassiske opskrift på store, flotte vaniljekranse med en dejlig krumme.
Gå til opskrift
Vaniljekranse

Du kan også bage mine finskbrød, som er klassiske småkager med hakkede mandler og sukker på toppen.

Finskbrød
Her får du en simpel opskrift på juleklassikeren ‘finskbrød’ med perlesukker og grofthakkede mandler. En sprød julesmåkage som de fleste kan lide.
Gå til opskrift

Mine specier er en anden klassisk småkage til jul med en sprød og smøragtig konsistens.

Specier
Prøv denne opskrift på hjemmelavet specier med mandler – en nem og lækker julesmåkage som de fleste kan lide. Passer perfekt til julen.
Gå til opskrift
specier

Vild med jul og småkager, så hop ind og se alle mine opskrifter på julesmåkager.

Ofte stillede spørgsmål om brunkager

Hvorfor bruger man potaske i brunkager?

Potaske fungerer som hævemiddel og er med til at give brunkagerne deres karakteristiske sprøde konsistens.

Hvor tynde skal brunkager skæres?

Jeg skærer brunkagerne i helt tynde skiver, når dejen er kold og fast. Det hjælper dem med at blive sprøde og giver en kort bagetid.

Hvor længe skal brunkager bage?

Jeg bager brunkagerne ved 180 grader varmluft i ca. 7-8 minutter. Hold øje med dem undervejs, da bagetiden afhænger af både ovnen og tykkelsen på kagerne.

Hvor længe kan brunkagedej holde sig?

Brunkagedejen kan opbevares i køleskabet i 1-2 uger. Det gør det nemt at bage friske brunkager lidt ad gangen.

Kan brunkagedej fryses?

Ja, brunkagedejen kan fryses i ca. 2 måneder. De færdigbagte brunkager kan også fryses.

Hvordan opbevarer man brunkager?

Lad brunkagerne køle helt af efter bagning, og opbevar dem derefter i en tætlukket dåse.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 601

2 kommentarer

  1. Kan man evt bruge honning af den flydende slags i stedet for sirup

    • Hej Annelise,

      Det skal desværre helst være sirup til denne opskrift.. Tror desværre ikke at honning vil fungere.

      Rigtig god aften!

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering