Vil du følge med? 👇

En cremet pastaret med fløde gør selv en travl aften lidt mere lækker. Her kan du finde nemme pastaretter med bløde saucer og masser af smag, når maden skal være enkel og mættende.
En cremet pastaret med fløde er jo bare noget af det lækreste!! Fløden giver den der bløde, fyldige konsistens som bare smager så godt. Pasta med fløde kan laves på mange måder, hvad enten du er til kylling, fisk, grøntsager, svampe eller en god kødsovs.
Nogle dage kalder på en nem pastaret med fløde, hvor det hele kan laves i én gryde. En krydret One pot pasta med chorizo er et godt eksempel på en mættende ret med masser af smag og minimalt opvask. Andre gange passer en klassisk Pasta Alfredo lige ind, når du har lyst til en enkel og ekstra cremet sauce, der får lov at være hovedpersonen.
Pastaretter med fløde behøver ikke være tunge eller ens. Citron og squash kan give friskhed, mens tomat, hvidvin eller grøntsager giver saucen mere dybde og farve. Til en travl tirsdag vælger jeg ofte pasta med kylling eller grøntsager, fordi det er nemt at samle til en rigtig familiemiddag. Når der er lidt bedre tid, er pasta med salsiccia, bacon eller karameliserede løg skøn mad, der gerne må simre og smage af lidt mere.
Det vigtigste er at vende pastaen direkte i saucen, mens den stadig er varm. På den måde hænger flødesovsen bedre fast om pastaen i stedet for at lægge sig i bunden af tallerkenen. Gem gerne en smule af kogevandet, så saucen kan justeres, hvis den bliver for tæt efter pastaen er kommet i. Det er et lille køkkentrick, jeg bruger igen og igen.
Til dage, hvor du vil have fisk på menuen, er Pasta med laks, fløde, gulerod og porre en mild og cremet mulighed med grøntsager i samme ret. Er du mere til den dybe smag fra svampe, passer Pasta med svampe perfekt til en rolig hverdagsaften eller som nem gæstemad. Uanset hvilken ret du vælger, er cremet pasta den slags mad, der både mætter godt og gør det nemt at få aftensmaden på bordet.