Belgiske vafler opskrift

Når det kommer til hyggelige morgenstunder eller en sød dessert, så er belgiske vafler noget af det lækreste du kan servere! Disse lækre, gyldenbrune vafler er kendt for deres sprøde ydre og luftige indre og noget som de fleste kan lide – store som små!

Denne opskrift på belgiske vafler er lavet med kærnemælk og uden uden gær – det er sådan jeg kan lide dem bedst! Uanset om du serverer dem til morgenmad med et drys af flormelis, til brunch med frisk frugt, eller som en dessert med en kugle is, bliver du ikke skuffet!

Belgiske vafler 1
belgiske vafler
belgiske vafler

Belgiske vafler

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 8 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 35 minutter

Det skal du bruge

  • 2 æg
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • dl kærnemælk
  • ½-1 citron (skal herfra)
  • ½ tsk. salt
  • 150 g smør
  • 250 g hvedemel
  • tsk. bagepulver
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Del æggene i blommer og hvider i hver deres skål.
  • Kom sukker og vaniljesukker i skålen til æggeblommer og pisk til en luftig æggesnaps.
  • Tilføj kærnemælk, smeltet smør, citornskal og salt og pisk sammen.
    Jeg er vild med smagen af citron og derfor bruger jeg skallen fra en hel citron.
  • Tilføj også hvedemel og bagepulver og rør det i dejen.
  • Pisk hviderne luftige og vend dem forsigtigt i dejen uden at slå luften ud af dem.
  • Kom lidt smør på dit vaffeljern og bag vaflerne til de er sprøde og gyldne.
  • Nyd vaflerne lune med fx. is, flødeskum, friske bær, chokoladesauce.

Emmas tips til opskriften

  • Du kan godt udskifte kærnemælk med almindelig mælk. 
  • Opbevar vaflerne i en tætlukket pose. De kan holde sig i 1-2 dage på køkkenbordet. Lun dem i ovnen eller i brødristeren, hvis ikke de skal nydes med det samme.
  • Du kan sagtens fryse vaflerne ned. 
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Ingredienser til belgiske vafler

  • Æg: Bidrager med struktur og luftighed til vaflerne.
  • Sukker: Tilføjer sødme.
  • Vaniljesukker: Giver en skøn vaniljesmag.
  • Kærnemælk: Den let syrlige smag af kærnemælk giver bare en god smag til vaflerne! Du kan sagtens udskifte kærnemælk med almindelig mælk.
  • Citronskal: Jeg er vild med smagen af citron, og derfor får den heller ikke for lidt på den front i denne opskrift.
  • Salt: En knivspids salt forstærker alle de andre smage i dejen.
  • Smør: Gør vaflerne ekstra sprøde og gør også, at du ikke behøver så meget dej når du bager dine vafler.
  • Hvedemel: Grundlaget for vaffeldejen, der sikrer strukturen.
  • Bagepulver: Hjælper med at hæve vaflerne, hvilket gør dem dejligt luftige.
  • Smør til stegning: Sikrer, at hver vaffel bliver perfekt gylden og ikke hænger fast i vaffeljernet.

Opskriftens oprindelse

Som navnet antyder, stammer belgiske vafler fra Belgien. Oprindeligt var de kendt som “gaufres”. I dag er belgiske vafler elsket over hele verden og findes i utallige variationer – både som søde og salte og med alverdens toppings. Denne opskrift på belgiske vafler er lavet efter en traditionel opskrift, dog piftet op med lidt lækker citronskal.

belgiske vafler
Belgiske vafler 6

Serveringsforslag

Belgiske vafler kan serveres på mange måder! Til en klassisk morgenmad kan du toppe dem med ahornsirup, friske bær og et lille drys flormelis. Du kan også tilføje en klat skyr eller græsk yoghurt. Skal vaflerne serveres som dessert, så er det lækkert med en kugle vaniljeis, flødeskum, chokoladesauce, og et drys af hakkede nødder. Personligt så ELSKER jeg at lave en omgang softice med smarties af en liter vaniljeis og grofthakkede smarties i røremaskinen. Det smager fantastisk!

TIP! Belgiske vafler kan også laves i et paninijern – se hvordan her!

Variationer af belgiske vafler

Selvom den klassiske belgiske vaffel er min favorit, er der mane måder, du kan variere opskriften. Tilføj fx. chokoladestykker eller blåbær direkte i dejen før bagning for at give dem et lille twist! Du kan også prøve med lidt kardemomme, kanel eller æblestykker for en smag af efterår. Hvis du ænsker en sundere version, kan en del af hvedemelet udskiftes med fuldkornsmel.

Kan jeg lave dejen aftenen før?

Jeg ville altid lave dejen på selve dage. Dog kan du godt forberede den nogle timer før den skal bruges. Så vil jeg blot vente med at vende de piskede æggehvider i, til lige inden dejen skal bruges. Dog vil jeg foretrække at bage vaflerne med det samme og så blot lune dem i ovnen lige inden de skal bruges, for at gøre dem dejligt sprøde.

Hvordan opbevarer vaflerne?

Opbevar vaflerne på køkkenbordet i en tætlukket pose. Vaflerne er bedst på dagen, men kan sagtens nydes dagen efter også. Opvarm dem i ovnen eller på en brødrister for at gøre dem sprøde igen. Har du lavet en stor portion kan du med fordel fryse vaflerne ned.

Kan jeg bruge denne opskrift i et almindeligt vaffeljern?

Selvom denne opskrift er tiltænkt et belgisk vaffeljern, kan den også bruges i et almindeligt vaffeljern. Vaflerne vil dog blive mindre tykke og luftige.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 327
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments