Vil du følge med? 👇
Knuste kartofler med kryddersmør og parmesan
Simpelt tilbehør til aftensmaden
Knuste kartofler med kryddersmør og parmesan er det perfekte tilbehør til aftensmaden og så er det ovenikøbet vanvittigt nemt at lave. Først koger du dine kartofler, så trykker du dem flade og kommer en klat kryddersmør og friskreven parmesan på toppen. Derefter skal de i ovnen, og wupti, så har du lavet en kartoffel som hitter hos hele familien.
Jeg havde dem med til nytår dette år, og derfor lavede jeg dem om formiddagen og varmede dem så op igen om aftenen. Det fungerer super fint.
Opskriften kan varieres på mange måder. Prøv også: min opskrift på knuste kartofler med feta og tomatsalsa <<



Knuste kartofler
Knuste kartofler med kryddersmør og parmesan er det perfekte tilbehør for hele familien, hvis det skal være nemt og hurtigt.
Antal: 6 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 1000 g kartofler
- 100 g smør
- 3 spsk. olivenolie
- 2 håndfulde frisk persille og basilikum (eller andre krydderurter)
- 2 fed hvidløg
- 2 kviste frisk timian
- 40 g parmesanost
- 1 tsk. flagesalt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i ca. 20 minutter, til du kan stikke en gaffel let igennem dem. Lad dem køle lidt af og fordel dem på en stor bageplade (ca. 30×40 cm) med bagepapir. Brug nu bunden af en lille tallerken eller et glas til at give dem et tryk. De skal ikke gå helt i stykker, men udseendet gør ikke så meget.
- Pensel de knuste kartofler med olivenolie, så de får en sprød overflade i ovnen.
- Bland smør med finhakkede krydderurter (gem lidt til pynt) og pres hvidløgene ned i skålen. Fordel en teskefuld af kryddersmørret oven på hver kartoffel, læg et par kviste frisk timian over og drys rigelig friskreven parmesan på toppen. Afslut med at drysse med flagesalt og peber.
- Bag nu i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 20–25 minutter, til de er sprøde og osten er smeltet og let gylden.
Emmas tips til opskriften
Forberedelse: Kartoflerne kan sagtens laves klar om formiddagen og varmes op igen om aftenen – det fungerer fint. Varm dem ved 180 grader varmluft i ca. 10 minutter.
Holdbarhed: Opbevar evt. rester i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 2 dage. Varm dem op i ovnen så de bevarer sprødheden.
Frysning: Disse kartofler egner sig ikke til frysning, da de mister deres sprøde konsistens ved optøning.
Holdbarhed: Opbevar evt. rester i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 2 dage. Varm dem op i ovnen så de bevarer sprødheden.
Frysning: Disse kartofler egner sig ikke til frysning, da de mister deres sprøde konsistens ved optøning.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere







































