Stracciatella ost

Cremet stracciatella med få ingredienser

Hvis du leder efter en nem stracciatella opskrift, er du landet det rette sted. Stracciatella ost er en italiensk friskost lavet af mozzarella og fløde, og resultatet er blødt, cremet og lækkert på den helt enkle måde. Jeg er især vild med, hvor få ingredienser der skal til.

Den milde mozzarella og den fyldige fløde giver en silkeblød ost, som passer perfekt til godt brød, friske tomater, pasta, pizza eller som en lille forret med olivenolie, flagesalt og friskkværnet peber.

Straciatella_02
Straciatella_01
Straciatella_04

Stracciatella ost

Vær den første til at bedømme!
Stracciatella er en cremet italiensk ost lavet af mozzarella og fløde. Den er nem at lave og smager fantastisk serveret med brød, tomater eller pasta.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Køleskabstid 2 timer
Samlet tid 2 timer 10 minutter

Det skal du bruge

  • 2 kugler mozzarella (à 125 g)
  • 130 ml piskefløde
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. flagesalt
  • friskkværnet peber
Indkøbsliste – SMS

Sådan gør du

  • Dup mozzarellakuglerne tør med et stykke køkkenrulle.
  • Riv dem fra hinanden i grove, ujævne stykker og kom dem i en skål.
  • Hæld piskefløden heri, og brug en gaffel til at blande det godt sammen, til det begynder at ligne en cremet, trådet masse.
  • Stil på køl i 2-3 timer, så mozzarellaen suger fløden til sig og massen bliver tyk og cremet.
  • Tag ud af køleskabet, dryp med olivenolie og drys med flagesalt og friskkværnet peber efter smag.

Emmas tips til opskriften

  • Stracciatella kan sagtens laves dagen i forvejen – opbevar den i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 2 dage.
  • Retten egner sig ikke til frysning, da fløden skiller ved optøning.
  • Server med godt brød, friske tomater eller et skvæt honning og lidt friske krydderurter.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Hvad er stracciatella?

Stracciatella er den cremede blanding, som også findes inde i burrata. Den laves af frisk mozzarella, som rives i mindre stykker og blandes med fløde, indtil den får sin karakteristiske, silkebløde konsistens.

Jeg serverer den helst helt enkelt med godt brød, tomater og olivenolie. Den fungerer også rigtig godt som topping på pasta eller pizza, hvor den lægges på efter tilberedning, så den bliver blød uden at smelte helt væk.

Straciatella_04
Tomatsalat
Opskrift på en simpel og lækker italiensk tomatsalat med mozzarella, rødløg, basilikum og balsamico glace – kan laves på 10 minutter.
Gå til opskrift
Tomatsalat

Video: Sådan laver jeg stracciatella ost

Tips til den bedste stracciatella

Riv mozzarellaen i hånden i stedet for at skære den med kniv. De ujævne stykker suger fløden bedre til sig, og konsistensen bliver mere cremet.

Lad også gerne stracciatellaen stå på køl i et par timer. Her samler fløde og mozzarella sig, så osten bliver tykkere, blødere og mere lækker.

Hvis du har lidt stracciatella til overs, kan du bruge den som topping på en pastaret med tomatsauce. Den kolde, cremede ost giver en skøn kontrast til den varme sauce og gør retten ekstra lækker.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 572

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering