Vil du følge med? 👇
Fylte peberfrugter med quinoa og mozzarella
En god vegetarisk hverdagsret
Fyldte peberfrugter med quinoa og mozzarella er en sund, nem og hurtig hverdagsret. Quinoaen giver mætter godt og giver fylde sammen med tomater og forårsløg. De kan serveres som de er, eller til tilbehør til andre retter. Med de fyldte peberfrugter får du masser af grønt og protein, uden at gå på kompromis med smagen. Se opskriften herunder!
Fylte peberfrugter med quinoa og mozzarella
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 3 peberfrugter
- 100 g quinoa
- 10 blommetomater
- 2 forårsløg
- 2 kugler mozzarella
- 3 spsk. olivenolie
- 2 håndfulde persille
- salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180° varmluft.
- Kog quinoa efter anvisning på pakken. Kog gerne med en terning grøntsagsboullion for ekstra smag!
- Halver peberfrugterne og fjern kernhuset og de hvide tråde. Pensel dem med olivenolie og placer dem i et ildfast fad. Forbag dem i ovnen i ca. 15 minutter.
- Halver tomaterne og hak forårsløg fint.
- Vend quinoa med tomat, forårsløg, finthakket persille og olivenolie. Kydder med salt og peber. Kydder evt med krydderier efter eget valg (fx timian, koriander, spidskommen mm).
- Fyld peberfrugterne med quinoablandingen.
- Top med mozzarella og bag i ovnen i ca. 20 minutter til osten er gylden.
Valg af ingredienser i fylte peberfrugter med quinoa og mozzarella
- Peberfrugter: De farverige peberfrugter er basen for retten og fungerer som en “skål” for fyldet. Jeg bruger røde peberfrugter, men alle slags kan bruges.
- Quinoa: Denne lille superfood er kendt for sit høje indhold af protein og kostfibre. Quinoa suger smagene fra grøntsagerne og olivenolien og giver retten en fyldig, let og luftig konsistens. Samtidig er den glutenfri, hvis det har interesse!
- Blommetomater: Små blommetomater tilfører en frisk og syrlig smag.
- Forårsløg: Forårsløg tilfører en mild og frisk løgsmag.
- Mozzarella: Mozzarellaens cremede konsistens binder de andre ingredienseer sammen. For den bedste smag og konsistens anbefales frisk mozzarella, men revet mozzarella kan også bruges som et alternativ.
- Persille: Giver lidt ekstra smag til retten. Andre krydderurter som basilikum kan også bruges.
Tips til perfekte fyldte peberfrugter
Selvom fyldte peberfrugter med quinoa og mozzarella er en ret simpel opskrift, er det lige et par tips du kan tage med på vejen!
- Forbered peberfrugterne: En god måde at sikre, at dine peberfrugter bliver perfekt møre, er at bage dem let i ovnen, før du fylder dem. Giv dem cirka 10-15 minutter i ovnen ved 180 grader, så de begynder at blive bløde, men stadig holder deres form. Dette sikrer, at de ikke er for sprøde, når retten er færdig.
- Kog quinoaen i bouillon: For at give quinoaen ekstra smag kan du koge den i grøntsagsbouillon i stedet for vand.
- Pas på væsken: Peberfrugter og tomater kan afgive en del væske, når de bages. For at undgå, at retten bliver for våd, kan du dræne tomaterne let, før de tilføjes i fyldet. Alternativt kan du bage peberfrugterne på en rist, så overskydende væske kan løbe fra.
- Tilsæt krydderurter: Selvom persille er skønt i retten, kan du også eksperimentere med andre krydderurter. Frisk basilikum, timian eller oregano kunne også være en ide.
- Gratiner toppen: Hvis du vil have en gylden og sprød top, kan du bage de fyldte peberfrugter under grillen i de sidste par minutter. Dette giver osten en lækker, gratineret overflade, der gør retten ekstra indbydende.
Videoopskrift
Serveringsforslag
Fyldte peberfrugter med quinoa og mozzarella kan serveres på mange måder, afhængigt af om du vil gøre det til et enkelt måltid eller servere det som en del af en større middag. Som hovedret fungerer de perfekt med en frisk grøn salat ved siden af. Et stykke rustikt, sprødt brød vil også være oplagt at servere til, da det kan suge de lækre safter fra fyldet op.
Til en større middag kan de fyldte peberfrugter også serveres som en del af en buffet med flere vegetariske retter. Her ville noget som couscous-salat med grillede grøntsager, en cremet hummus, eller grillede auberginer og squash passe perfekt til.
FAQ – Fyldte peberfrugter med quinoa og mozzarella
Kan jeg bruge andre typer ost end mozzarella?
Ja, du kan sagtens erstatte mozzarellaen med andre typer ost. Feta, cheddar eller parmesan er også en mulighed.
Kan jeg tilføje kød til retten?
Hvis du ønsker en ikke-vegetarisk version, kan du tilføje hakket oksekød, kylling eller kalkun til fyldet. Brun kødet af på en pande først, og bland det derefter med quinoa og de øvrige ingredienser, inden du fylder peberfrugterne.