Vil du følge med? 👇
Edemame-avocado dip
Cremet grøn dip
Her får du min opskrift på en lækker edamame-avocado dip, som er den perfekte blanding af cremet avocado, edamamebønner, frisk koriander, lime og hvidløg. Ikke nok med at den smager for skønt, så er den også super nem at lave og pakket med gode sager! Nyd den lækre dip med grøntsagsstænger, sprøde rugbrødsstænger eller i en sandwich. Mulighederne er mange!
ANNONCE: INDLÆGGET ER UDGIVET I SAMARBEJDE MED WHITEAWAY
Edemame-avocado dip
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 300 g edemamebønner
- 2 avocadoer
- 3 fed hvidløg
- 1 lime
- 2 håndfulde frisk koriander
- 2 spsk. olivenolie
- ½-1 dl iskoldt vand
- salt og friskkværnet peber
Topping
- olivenolie
- chiliflager
- pinjekerner
Sådan gør du
- Overhæld de frosne edemamebønner med kogende vand og lad dem derefter stå og dryppe af i en sigte i 5 minutter.
- Pres hvidløget og halver lime og avovado.
- Kom edemamebønner, hvidløg, limesaft, avocado, frisk koriander og olivenolie i en foodprocessor. Smag til med salg og peber.
- Server med lidt olivenolie, chiliflager og pinjekerner på toppen.
- Nyd din dip med grøntsagsstænger, ristet rugbrød, i en sandwich eller noget helt fjerde.
Valg af ingredienser i edamame-avocado dip
- Edamamebønner: De små grønne bønner er fyldt med protein, og så har de en dejlig frisk og lidt nøddeagtig smag. Du finder edemamebønner i de fleste supermarkeder på frost.
- Avocado: Giver dippen den der lækre, cremede konsistens og smækker en masse sunde fedtstoffer i oveni hatten.
- Hvidløg: For den der skarpe, kraftige smag, som bare gør alting bedre 😉
- Lime: Tilføjer et friskt pift til dippen! Citron kan bruges som alternativ.
- Frisk koriander: Jeg er TOSSET med koriander. Desværre ved jeg også, at I er mange der ikke er sååå vilde med denne krydderurt. Derfor kan du også bruge frisk persille som et alternativ.
- Iskoldt vand: Justerer dippen til den perfekte konsistens.
- Topping: Et lille dryp ekstra olivenolie, chiliflager for lidt spice og pinjekerner crunch.
Serveringsforslag
Denne dip kan serveres og bruges på mange måder! Her er et par ideer:
- Tortillachips: Sprøde tortillachips er også lækre til denne dip! Du kan se den lidt som en opgraderet udgave af den klassiske guacamole.
- Sprøde grøntsagsstænger: Gulerødder, agurk og peberfrugter er geniale til dippen!
- Sprøde rugbrødstænger: En sund og lækker snack! Har du noget rugbrød der er ved at være lidt kedelig, så skær det tyndt og rist det i ovnen med olivenolie og salt og peber.
- I sandwiches: Dippen kan også bruges som en spread i en sandwich.
Videoopskrift
Se hvor nemt det er at lave denne cremede edemame-avocado dip i min videoopskrift herunder! Jeg bruger en foodprocessor fra Kenwood, som er perfekt til formålet! Her kan jeg tilføje olivenolie og vand undervejs, så jeg kan opnå den helt rette konsistens. Har du ikke en foodprocessor, kan en minihakker eller blender også bruges.
Variationer af opskriften
Hvis du vil eksperimentere lidt med dippen, er der mange muligheder! Prøv for eksempel at tilføje:
- Skyr, creme fraiche eller græsk yoghurt.
- Ristede sesamfrø eller tahin.
- Ekstra krydderier som spidskommen, paprika eller cayennepeber.