Mættende bulgursalat

Her får du opskriften på en nem og mættende bulgursalat med kylling. Denne salat passer perfekt som en måltidssalat til aftensmad eller til frokost. Derudover, så kan bulgur salaten også nydes som en sund og lækker madpakke.

I denne opskrift på bulgursalat med kylling bruger jeg også tomat, agurk, peberfrugt, rødløg, feta og bredbladet persille. Du kan selvfølgelig altid variere opskriften med de grøntsager du har, så du kan få tømt ud i køleskabet. Derudover, så kan du også sagtens skifte bulgur ud med couscous eller quinoa. Er du mere til en vegetarisk udgave af salaten, så se min opskrift på en helt almindelig bulgursalat her.

Bulgursalat med kylling

Er du vild med salater, så hop ind og se alle mine salatopskrifter.

Bulgursalat med kylling

Bulgursalat med kylling

5 fra 2 bedømmelser
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter

Det skal du bruge

  • 250 dl bulgur
  • 1 terning grøntsagsboullion (kan undlades)
  • ½ rødløg
  • ½ agurk
  • 1 gul peberfrugt
  • 200 g cherrytomater
  • 2 håndfulde bredbladet persille
  • 125 g feta
  • 2 stk. kyllingebryst

Dressing

  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Kog bulguren efter anvisning på pakken i letsaltet vand. Kom en terning grøntsagsboullion i gryden for at give ekstra smag. Fordel bulguren i det fad du vil servere salaten i og lad den køle af, imens du forbereder resten.
  • Halver agurken på langs, og brug en teske til at skrabe kernerne ud. Skær agurken i skiver. På denne måde undgår du, at agurken væsker for meget i salaten.
  • Skær peberfrugt i mundrette stykker og halver tomaterne.
  • Hak bredbladet persille fint og snit rødløget. Skær feta i tern.
  • Kom alle grøntsager i fadet til bulguren og bland det hele godt rundt.
  • Krydder kyllingebryst med salt og peber og steg den derefter på panden. Skær den i skiver, og placer den ovenpå din bulgursalat.

Dressing

  • Pres hvidløget og kom det i en skål sammen med olivenolie, æbleeddike og salt og peber.
  • Overhæld salaten med dressingen og server salaten med det samme med den lune kylling.

Emmas tips til opskriften

  • Salaten kan sagtens holde sig i en tæt beholder i køleskabet i et par dage. 
  • Du kan skifte bulgur ud med couscous, quinoa eller perlespelt. 
  • Du kan variere salaten med andre grøntsager – tilføj fx. spidskål eller edemamebønner. 
Kunne du lide opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 342
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments