Salaten kan sagtens holde sig i en tæt beholder i køleskabet i et par dage.
Du kan skifte bulgur ud med couscous, quinoa eller perlespelt.
Du kan variere salaten med andre grøntsager - tilføj fx. spidskål eller edemamebønner.
Tilberedning
Kog bulguren efter anvisningen på pakken i letsaltet vand. Tilsæt grøntsagsbouillonterningen for ekstra smag. Fordel bulguren i serveringsfadet, og lad den køle af, mens du forbereder resten.
250 g bulgur, 1 terning grøntsagsbouillon
Halver agurken på langs, og brug en teske til at skrabe kernerne ud. Skær agurken i skiver. På denne måde undgår du, at agurken væsker for meget i salaten.
½ agurk
Skær peberfrugt i mundrette stykker og halver tomaterne.
1 peberfrugt, 200 g cherrytomater
Hak bredbladet persille fint og snit rødløget. Skær feta i tern.
½ rødløg, 2 håndfulde bredbladet persille , 125 g feta
Kom grøntsagerne, persillen og fetaen i fadet til bulguren, og bland det hele godt rundt.
Krydr kyllingebrysterne med salt og peber, og steg dem på panden ved mellemhøj varme i ca. 10 min., til de har fået stegeskorpe og er gennemstegte. Skær dem i skiver, og placer dem oven på bulgursalaten.
2 kyllingebryster, salt, friskkværnet peber
Dressing
Pres hvidløget og kom det i en skål sammen med olivenolie, æbleeddike og salt og peber.