Den bedste opskrift på svampet kanelkage

Her får du min bedste opskrift på klassikeren der aldrig går af mode: kanelkage. Du ved, den der bløde, svampede skærekage man altid havde med i skolen, som alle kunne lide. Min kanelkage er nem at røre sammen og bages i en bradepande, så der er nok til både fødselsdag, kolleger og kaffegæster. Jeg laver den med kærnemælk, som giver kagen en dejlig saftig konsistens.

kanelkage med kaffeglasur
kanelkage med kaffeglasur
kanelkage med kaffeglasur

Kanelkage med kaffeglasur

5 fra 2 bedømmelser
Nem og lækker opskrift på en klassisk kanelkage med kaffeglasur som kan bikses sammen på kun 30 minutter. En fantastisk bradepandekage som alle kan lide.
Antal: 12 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter

Det skal du bruge

Kanelkage

Kaffeglasur

  • 50 g smør
  • 200 g flormelis
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 2-3 spsk. kold kaffe

Sådan gør du

Kanelkage

  • Tænd ovnen på 200° almindelig ovnvarme.
  • Smelt smøret i en gryde ved lav varme og hæld det derefter i en stor skål eller røremaskinen. Tilsæt sukker og pisk det godt sammen til det er blandet.
  • Tilføj kærnemælk og pisk igen.
  • Sigt hvedemel, natron og kanel i skålen lidt ad gangen og rør det sammen til du har en ensartet dej.
  • Beklæd en bradepande på ca. 25 x 35 cm. med bagepapir. Fordel dejen heri og glat den ud.
  • Bag kanelkagen i den forvarmede ovn i ca. 30 minutter. Hold godt øje med kagen undervejs. Den er færdig, når du stikker en gaffel eller tandstik ind i midten og den kommer ud ren uden dej på.
  • Lad kagen køle helt af på en bagerist inden du tilføjer glasur — det tager ca. 1-2 timer. Sætter du glasuren på en varm kage, smelter den og løber af.

Kaffeglasur

  • Smelt smøret i en gryde ved lav varme og lad det køle lidt af. Hæld det derefter i en skål klar til glasuren.
  • Pisk smør, flormelis, kakaopulver og kold kaffe godt sammen til en cremet glasur. Er glasuren for tyk, tilsæt lidt mere kold kaffe. Er den for tynd, tilsæt lidt mere flormelis.
  • Smør glasuren på kagen når den er kølet helt af.
  • Skær kagen i skiver og pynt evt. med lidt flagesalt på toppen.

Emmas tips til opskriften

  • Er du vild med bradepandekager, så kan du også prøve min opskrift på gulerodskage eller squashkage i bradepande.
  • Er du vild med smagen af kardemomme, så tilføj 2 tsk. til dejen.
  • Opbevar kagen ved stuetemperatur i en lufttæt beholder eller i en stor pose med elastik eller klemme til at lukke den sammen. Den kan holde sig frisk og lækker i 3-4 dage og derfor kan du også sagtens bage kagen dagen før den skal spises.
  • Kan du ikke spise hele kagen, kan du fryse resterne ned. Jeg anbefaler, at du ikke kommer glasur på den del du skal fryse. Har du gjort det, så gør det heller ikke noget.
  • Du kan sagtens bruge ymer, yoghurt eller A38 i stedet for kærnemælk — det giver en lige så lækker og saftig kage.
  • Er du ikke til kaffesmagen, kan du undlade dette i glasuren og bruge vand i stedet.
  • Jeg har lavet kagen i en lille bradepande på 25×35 cm. Vil du lave kagen i en stor bradepande som kan gå i ovnen, så gang opskriften op.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Tips til kanelkage

  • Rør kun dejen sammen, til melet er fordelt. Så undgår du at arbejde unødigt meget med dejen.
  • Jeg bruger en bradepande på cirka 25 × 35 cm, så kagen får en god højde og bliver dejligt svampet. Skal du bage kanelkage i en stor ovnbradepande, kan du fordoble opskriften. Det er især smart, hvis du skal have kage med i skole eller på arbejde.
  • Hold øje med kagen mod slutningen af bagetiden. Stik en træpind i midten, og tag kagen ud, når der ikke hænger rå dej ved.
  • Lad kanelkagen køle helt af, inden du smører kaffeglasuren på. Ellers smelter glasuren og løber af kagen.
kanelkage med kaffeglasur
kanelkage med kaffeglasur

Kanelkage med kærnemælk

Jeg bruger kærnemælk i min kanelkage, fordi det giver en dejlig blød og saftig krumme. Sammen med natron hjælper det også kagen med at hæve. Denne smækre lækre kanelkage er lavet uden æg, og dejen tager kun omkring 10 minutter at røre sammen, inden den skal i ovnen.

Kaffeglasur til kanelkage

For mig hører kaffeglasuren næsten lige så meget til en klassisk kanelkage som selve kanelen… er du enig?;) Jeg laver den med smør, flormelis, kakao og kold kaffe. Kaffen giver glasuren en god smag, som passer rigtig godt til den søde og krydrede kage. Smør først glasuren på, når kagen er helt kold, så den bliver liggende i et fint lag på toppen.

Andre svampede bradepandekager

Er du glad for nemme kager, der kan skæres ud og serveres til mange, skal du også prøve min gulerodskage i bradepande. Den er saftig og toppet med ostecreme med citron.

Gulerodskage i bradepande
Denne opskrift på en svampet gulerodskage i bradepande er super nem at bage og så er den toppet med en lækker ostecreme med et strejf af citron.
Gå til opskrift
Svampet og nem gulerodskage.

Min squashkage med ostecreme er også en skøn bradepandekage. Den er dejligt svampet og kan med fordel bages dagen før.

Squashkage
Squashkage med ostecreme i bradepande er den perfekte kage at servere til mange. Du kan lave kagen dagen før, og så skal du blot toppe med ostecreme på dagen.
Gå til opskrift

Er du bare vild med kage? Så kan du kan også finde flere af mine opskrifter på kager lige her!

Ofte stillede spørgsmål om kanelkage

Hvordan opbevarer man kanelkage?

Opbevar kagen tildækket ved stuetemperatur eller i en lufttæt beholder. Den kan holde sig frisk i cirka 3–4 dage.

Kan kanelkage fryses?

Ja, kanelkagen kan fryses. Jeg anbefaler at fryse den uden kaffeglasur og først komme glasuren på efter optøning.

Kan kanelkage laves dagen før?

Ja, det kan den sagtens. Kagen holder sig dejligt svampet, når den opbevares godt tildækket.

kanelkage med kaffeglasur
kanelkage med kaffeglasur

Videoopskrift på kanelkage

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 605

8 kommentarer

  1. 5 stars
    fantastisk god kage ! nem og lave også, totalt flashbacks til folkeskolen med den gode klassiske kanelkagevibe<3
    – Hannah

    • Hej Hannah!

      Hvor er det godt at høre, og JA! Det får nemlig sååå meget tankerne tilbage på kagen i folkseskolen 😉

      Rigtig god dag!!

  2. Hej Emma
    Jeg er ved at bage din kanel kage.. ser du kommer flage salt på glasuren … hvordan kan det være ?

    • Hej CLaus, det har jeg ikke selv prøvet, så det ved jeg desværre ikke lige i dette tilfælde..!

  3. Hej Emma. Hvis man vil bage den i en lagkageform på 28 cm, hvor lang tid skal den så have i ovnen + temperatur?

    • Hej Ester!
      Nu har jeg ikke prøvet at bage den i en lagkageform, men vil tro at kagen vil blive lidt højere da formen er mindre. Derfor ville jeg skrue ned på 180 grader alm ovnvarme og så give den omkring 45 minutter. Men, hold øje med den undervejs!

5 from 2 votes (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering