Nem og sprød galette med pære og brie

Jeg elsker kombinationen af pære og brie, og den fungerer virkelig godt i denne galette. Pærerne bliver bløde og søde i ovnen, mens brien smelter og bliver dejligt cremet. Sammen med lidt honning, frisk timian og sort peber får du både sødt, salt og lidt krydret i samme bid. Galetten har en sprød, hjemmelavet mørdej, som er nem at lave! Jeg nyder den både til aftensmad eller frokost med en let grøn salat til, eller på et tapas- eller brunchbord.

Tip! Er du til en sød galette, så prøv min opskrift på æblegalette.

glatte med pære og brie_09

Galette med pære og brie

Vær den første til at bedømme!
Antal: 6 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 35 minutter
køletid 30 minutter
Samlet tid 1 time 25 minutter

Det skal du bruge

Mørdej

Fyld

  • 2-3 pærer
  • 200 g brie
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 æg (til pensling)
  • 2 spsk sesamfrø
  • sort peber
  • 1 spsk akaciehonning

Sådan gør du

Mørdej

  • Skær det kolde smør i tern.
  • Kom hvedemel, smør og salt i røremaskinen, og sæt K-spaden (røremaskinens flade piskeris) på. Kør ved lav hastighed, indtil blandingen er groft smuldret. Der må gerne være små synlige stykker smør tilbage.
  • Tilsæt ægget, og kør ganske kort ved lav hastighed. Hvis dejen er for tør, tilsættes iskoldt vand lidt ad gangen, indtil dejen netop begynder at samle sig.
  • Stop røremaskinen, så snart dejen samler sig. Tag den op, saml den hurtigt med hænderne, og form den til en flad skive. Pak den ind i en frysepose eller husholdningsfilm, og læg den på køl i 30-45 min..

Fyld

  • Forvarm ovnen til 180 °C varmluft.
  • Skær pærerne i halve, fjern kernehuset, og skær dem i tynde skiver. Skær også brien i skiver.
  • Rul den kolde dej ud direkte på et stykke bagepapir til en rustik cirkel med en kagerulle. Hold dejen omkring 3-4 mm tyk, så den ikke bliver for skrøbelig, når den skal foldes.
  • Fordel brien på dejen, men lad ca. 5 cm dej være fri langs kanten. Fordel pæreskiverne ovenpå. Krydr med friskkværnet sort peber og friske timianblade, og dryp med olivenolie.
  • Fold den frie dejkant ind over fyldet hele vejen rundt. Pisk ægget sammen, pensl kanten, og drys med sesamfrø.
  • Flyt bagepapiret med galetten over på en bageplade, og bag i ca. 30-35 min., til kanten og bunden er godt gyldne og sprøde, brien er smeltet, og pærerne er bløde og let karamelliserede.
  • Lad galetten hvile i ca. 5 min.. Dryp honningen over, og afslut med lidt flagesalt, friskkværnet peber og eventuelt et par friske timianblade.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Sådan får du en sprød galette med mørdej

En god galette må gerne se lidt rustik ud. Kanten behøver ikke være helt lige, og de små ujævnheder er faktisk en del af charmen. Til gengæld synes jeg, det er værd at gøre lidt ekstra for at få mørdejen sprød.

Jeg bruger koldt smør og koldt vand, når jeg laver dejen. Det hjælper med at holde smørret koldt, indtil galetten kommer i ovnen. Jeg prøver også at arbejde så lidt som muligt med dejen. Den skal bare samles og ikke æltes som en brøddej.

Det er også en god idé at holde øje med pærerne. De skal helst være faste, så de ikke afgiver alt for meget væske under bagningen. Jeg skærer dem i nogenlunde lige tykke skiver, så de bliver færdige på samme tid. Når kanten er foldet ind over fyldet, pensler jeg den med æg og drysser med sesamfrø. Det giver en gylden og sprød kant med lidt ekstra knas.

Mine bedste tips til galette med pære og brie

En galette er heldigvis ret nem at have med at gøre, og den behøver bestemt ikke se perfekt ud. Der er dog et par små ting, jeg plejer at være opmærksom på.

Brug pærer med lidt bid

Jeg ville ikke vælge de allermest modne pærer fra frugtskålen. De må gerne være søde og modne, men de skal stadig føles faste. Så holder skiverne bedre formen i ovnen, og der kommer ikke nær så meget væske ud i fyldet.

Hold mørdejen kold

Hvis mørdejen bliver meget blød, kan den være svær at arbejde med. Jeg sætter den gerne tilbage på køl et øjeblik, hvis den er blevet for varm. Det er især en god idé på en varm sommerdag.

Lad brien beholde skorpen

Jeg fjerner ikke den hvide skorpe fra brien. Den kan sagtens spises, og jeg synes, den hører med. Skær i stedet osten i passende stykker og fordel den mellem pærerne, så du får både pære og smeltet brie i de fleste bidder.

Vent med honningen

Jeg kan bedst lide at komme honningen over til sidst. På den måde kan jeg selv styre, hvor sød min galette skal være. Start med lidt. Du kan altid komme mere på ved servering.

glatte med pære og brie_06
glatte med pære og brie_11

Servering af galette med pære og brie

Jeg synes, denne galette med pære og brie er bedst, når den stadig er lun. Så er mørdejen sprød, brien er blød, og honningen fordeler sig godt over de varme pærer. Til frokost eller en let aftensmad serverer jeg gerne galetten med en helt enkel grøn salat. Galetten er også hyggelig at sætte på bordet, hvis man får gæster. Jeg ville skære den i mindre stykker og servere den som en del af et større bord med salat og andre små retter.

Videoopskrift

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 600

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering