Svampetærte – perfekt til hverdag

Denne svampetærte er fyldt med champignoner og bacon og en cremet æggemasse med fløde og revet gouda som skaber en fantastisk smag. Tærten kan sagtens laves på en travl hverdag, men er også oplagt som en del af en lækker weekendmiddag! Derudover, så er den også super i madpakken til frokost dagen efter. Hvis du har travlt, kan du altid vælge at bruge en færdiglavet tærtedej, men du kan også lave din egen tærtedej for en endnu bedre smag.

svampetærte
svampetærte
svampetærte

Svampetærte

Vær den første til at bedømme!
Antal: 1 tærte

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter

Det skal du bruge

Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)

  • 220 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel (eller fuldkornshvedemel)
  • 150 g koldt smør i tern
  • 1 dl sesam
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 dl koldt vand

Tærtefyld og topping

  • 1 løg
  • 1 hvidløg
  • 150 g bacon i tern (eller skinketern)
  • 250 g brune champignon (eller hvide)
  • 150 g frisk spinat

Æggemasse

  • 5 æg
  • dl hytteost (eller cremefraiche)
  • 1 dl piskefløde (eller madlavningsfløde)
  • ½ tsk. revet muskatnød
  • 100 g goudaost (gem 30 g til at drysse ovenpå)
  • 1 håndfuld frisk timian (eller 1 tsk. stødt)
  • 1 tsk. salt
  • friskkværnet peber

Sådan gør du

Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)

  • Tænd ovnen på 175° varmluft.
  • Bland hvedemel, grahamsmel, sesamfrø og salt sammen i en skål.
  • Smuldr smør i skålen og saml dejen med vand. Brug hænderne til at ælte dejen sammen til en rund kugle. Lad værd med at ælte dejen for meget!
  • Lad dejen stå i køleskabet i ca. 15 minutter.
  • Smør din tærteform med lidt olie eller smør.
  • Rul dejen ud til en cirkel mellem 2 stykker bagepapir. Tag det øverste stykke bagepapir af og læk din tærteform med "hovedet" nedad på dejen. Skær dejen til en en kniv. Skær ca. 2 cm. rundt om dejen, så der er nok dej til kanterne. Hold hænderne på midten og vend forsigtigt tærteformen rundt. Tag bagepapiret af, og tryk dejen op mod kanterne.
  • OBS! Har du dej til overs, kan du sagtens fryse det ned til næste gang.
  • Prik huller i dejen med en gaffel, så du undgår at dejen hæver ved bagning. Forbag nu dejen i ovnen i ca. 10 minutter.
  • Din tærtedej er nu klar til at blive fyldt!

Tærtefyld

  • Steg bacon på panden og læg til side på et stykke køkkenrulle.
  • Hak løg og hvidløg fint og steg det i det resterende fedt fra baconen.
  • Hak svampene fint og steg dem med et par minutter. Tilføj spinaten og lad den falde sammen.

Æggemasse

  • Pisk æg, fløde, hytteost og 70 g af den revede gouda ost sammen i en skål.
  • Krydder med salt, peber, frisk timian og muskatnød.
  • Fordel din bacon/svampe blanding i bunden af tærten.
  • Overhæld med din æggemasse og drys med resten af osten.
  • Bag i ovnen i ca. 40 minutter, eller til tærten er fast og osten gylden og sprød.

Emmas tips til opskriften

  • Du kan godt undlade at bruge sesamfrø til tærtedejen. Jeg synes bare det giver noget lækkert til dejen og gør den ekstra sprød! 
  • Du kan opbevare en klump tærtedej i køleskabet i 2-3 dage. Pak dejen ind i film. Tag dejen ud ca. 20 minutter før du vil rulle den. 
  • Dejen kan sagtens fryses ned. 
  • Du kan godt udskifte grahamsmel med fx. fuldkornsmel eller speltmel. Du kan også lave den udelukkende med sesamfrø. 
  • Prøv at bruge mozzarella eller emmentaler i stedet for gouda. 
  • Prøv at bruge skinketern i stedet for bacon. 
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Valg af ingredienser i svampetærte

  • Hvedemel: Dette er hovedingrediensen i tærtedejen, som skaber en god struktur og gør dejen nem at arbejde med.
  • Grahamsmel: Ved at tilføje grahamsmel får du en mere fiberrig og grovere dej, der giver en dejlig rustik smag til tærten. Alternativt kan du bruge fuldkornsmel.
  • Koldt smør: Smør er afgørende for at opnå en sprød dej. Det kolde smør skal hakkes ind i melet, så de små stykker smør smelter under bagningen og skaber en luftig, sprød bund.
  • Sesam: Sesamfrøene tilføjer en lækker nøddesmag til dejen og giver ekstra tekstur, så bunden bliver lidt mere knasende. Det kan sagtens undlades.
  • Koldt vand: Vandet hjælper med at samle dejen uden at gøre den for våd. Det er vigtigt, at vandet er koldt for at sikre, at smørret ikke smelter for tidligt.

På fyldet kommer vi til nogle essentielle ingredienser, som skaber tærten fyldige smag:

  • Bacon: Bacon giver en salt og røget smag, der bare smager godt sammen med svampene.
  • Skalotteløg: Skalotteløg har en mild og lidt sød smag, som ikke overdøver de andre ingredienser. Almindelige løg eller rødløg kan også bruges.
  • Hvidløg: Hvidløg tilfører ekstra smag. Brug evt mere hvidløg hvis du er vild med hvidløg.
  • Frisk timian: Timian er en klassisk krydderurt, der passer perfekt til svamperetter. Andre krydderurter som persille eller rosmarin kan også bruges.
  • Revet goudaost: Gouda giver en mild og cremet ostesmag, der binder fyldet sammen og gør tærten ekstra lækker og smeltende. Andre slags oste kan også bruges som fx cheddar eller gouda.
svampetærte
svampetærte

Tips til en sprød svampetærte

Når du skal lave en sprød tærtebund, skal du bruge koldt smør og koldt vand. På den måde undgår du, at dejen bliver for blød og klistret – derudover gør det kolde smør dejen ekstra sprød. Hvis du har tid, kan du også lade dejen hvile i køleskabet i mindst en halv time, før du ruller den ud – det hjælper med at gøre den nemmere at arbejde med.

For at undgå, at tærtens bund bliver blød og våd, kan du forbage dejen i ovnen i 10-15 minutter, før du tilsætter fyldet.

Når du steger champignonerne, er det en god idé at gøre det ved høj varme, så de får en let gylden farve og afgiver deres væske. Hvis du steger dem ved lav temperatur, kan de blive bløde og vandede. Sørg for at stege baconet sprødt, så det giver en dejlig tekstur, når tærten er færdig.

Variationer af opskriften

Hvis du gerne vil lave en vegetarisk version, kan du nemt udelade baconet eller erstatte det med et vegetarisk alternativ, som for eksempel tofu eller halloumi ost.

Når det kommer til svampene, kan du eksperimentere med forskellige sorter. Champignon er en klassiker, men kantareller, østershatte eller portobello-svampe vil også fungere rigtig godt i tærten.

Hvis du ønsker en lidt lettere tærte, kan du udskifte piskefløden med madlavningsfløde eller mælk. Hytteost kan også erstattes med cremefraiche, som vil give tærten en lidt mere syrlig smag og en cremet konsistens. Timian er en skøn krydderurt, men hvis du vil prøve noget andet, kan du også eksperimentere med rosmarin eller oregano, som begge passer godt sammen med svampe.

Tip! Hop ind og se alle mine tærteopskrifter!

Serveringsforslag

En svampetærte som denne kan serveres på mange forskellige måder! Tærten kan stå alene som en hovedret eller sammen med en grøn salat med en syrlig vinaigrette. Du kan også tilføje en sprød kålsalat med æbler.

Svampetærten er også perfekt om en del af en buffet eller et bruncbord, hvor den kan skæres i mindre stykker. Derudover er den god til madpakken, da den smager lige så godt kold som varm.

FAQ om svampetærte

Spørgsmål til svampetærte (FAQ)

Kan jeg bruge andre svampe end champignon i svampetærte?

Ja, du kan sagtens bruge andre svampe som fx kntareller, østershatte, portobellosvampe eller en blanding af forskellige svampe.

Kan jeg fryse svampetærten ned?

Ja, svampetærte kan sagtens fryses ned. Sørg for at køle tærten helt af, inden du pakker den ind.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 398
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments