Små butterdejstærter med pikant, feta og tomat

Butterdejspizza

Små butterdejstærter med pikant, feta og tomat, eller butterdejspizza som de også kaldes, smager bare drøngodt. De er super nemme og lave og er altid et hit herhjemme. Brug dem på tapasbordet eller server dem til aftensmad, frokost eller i madpakken sammen med en salat.

Du kan variere fyldet som du vil! Dette er en vegetarisk udgave og andre ideer til fyld kunne være squash, tynde skiver af kartoffel, sød kartoffel mm. Ønsker du kød på dine tærter/pizzaer, så kan du tilføje chorizo, skinke eller pepperoni. I stedet for pikant kan du smøre dem med fx pesto, mascarpone eller tomatsauce.

Små butterdejstærter med pikant, feta og tomat

Størrelsen kan også varieres! Du kan fx lave det til én stor tærte/pizza eller gøre dem endnu mindre.

Hvis du er helt vild med butterdej som jeg, så prøv også min opskrift på butterdejspakker med chorizo, cheddar og pikant eller min opskrift på indbagt asparges med pikant.

Små butterdejstærter med pikant, feta og tomat

Butterdejstærter med pikant, feta og tomat

Vær den første til at bedømme!
Antal: 6 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 40 minutter

Det skal du bruge

Fyld

  • 1 plade butterdej
  • 1 rødløg, skåret i tynde skiver
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 4-5 stk. champignon, skåret i tynde skiver
  • olie til stegning
  • salt og peber
  • krydderier efter eget valg (fx chili og timian)
  • en god håndfuld cherrytomater, skåret i halve
  • frisk basilikum
  • 3-4 spsk. pikant ost eller anden flødeost
  • 1 god håndfuld fetaost, smuldret
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  • Sauter løg og hvidløg på en pande med olivenolie og tilsæt også champignon efter lidt tid. Krydder med salt, peber, chili og timian (eller anden krydderi). Sæt til siden.
  • Rul butterdejen ud og lad den blive på bagepapiret. Placer på en bageplade og skær den ud i 6 firkanter.
  • Rids med en kniv ca. 1,5 cm inde på dejen rundt i kanten på hver enkelt stykke, så du får en firkant. Det er vigtigt, at du ikke skærer helt igennem dejen. Dette gør, at du får en sprød kant der hæver op.
  • Pensel kanterne med sammenpisket æg.
  • Nu skal du have fyld på! Start med at fordele pikantost på tærterne. Fordel derefter din løgblanding efterfulgt af tomat og feta. Husk, at holde kanterne fri!
  • Bag i ovnen i ca. 18-20 minutter, eller til kanterne er brune og sprøde.
  • Nyd dem lune og pynt med frisk basilikum.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Små butterdejstærter med pikant, feta og tomat

Se fremgangsmåden på de lækre butterdejstærter i videoopskriften ved siden af!

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 399
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments