Porretærte med bacon

Her får du min go-to opskrift, når jeg vil lave noget nemt og lækkert: porretærte. Den er så nem at lave, og hver gang jeg serverer den, bliver folk overraskede over, hvor god den smager, for man tænker ikke umiddelbart, at noget så simpelt som porretærte kan smage SÅ godt! Den består af den en sprød bund, bløde porrer og saltet bacon, overhældt af en blød og lækker æggemasse.

Den kan selvfølgelig varieres! Du kan snige alt muligt ind i den – skinke i stedet for bacon, så det bliver til en porre skinke tærte! Uanset hvad, så lover jeg, at denne porretærte opskrift sniger sig ind som en af dine favorit tærte-opskrifter.

TIP! Er du også helt vild mad madtærter, så prøv også min opskrift på grøntsagstærte!

porretærte
porretærte
porretærte

Porretærte

5 fra 2 bedømmelser
Antal: 1 tærte

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 15 minutter

Det skal du bruge

Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)

  • 220 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel (eller fuldkornshvedemel)
  • 150 g koldt smør i tern
  • 1 dl sesam
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 dl koldt vand

Tærtefyld og topping

  • 2 porrer
  • 100 g bacon
  • en smule frisk timian (eller tørret timian)
  • lidt revet muskatnød
  • friskkværnet salt og peber
  • 50 g mozzarella ost

Æggemasse

  • 5 æg
  • 2 dl creme fraiche 18%

Sådan gør du

Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)

  • Tænd ovnen på 175° varmluft.
  • Bland hvedemel, grahamsmel, sesamfrø og salt sammen i en skål.
  • Smuldr smør i skålen og saml dejen med vand. Brug hænderne til at ælte dejen sammen til en rund kugle. Lad værd med at ælte dejen for meget!
  • Lad dejen stå i køleskabet i ca. 15 minutter.
  • Smør din tærteform med lidt olie eller smør.
  • Rul dejen ud til en cirkel mellem 2 stykker bagepapir. Tag det øverste stykke bagepapir af og læk din tærteform med "hovedet" nedad på dejen. Skær dejen til en en kniv. Skær ca. 2 cm. rundt om dejen, så der er nok dej til kanterne. Hold hænderne på midten og vend forsigtigt tærteformen rundt. Tag bagepapiret af, og tryk dejen op mod kanterne.
  • OBS! Har du dej til overs, kan du sagtens fryse det ned til næste gang.
  • Prik huller i dejen med en gaffel, så du undgår at dejen hæver ved bagning. Forbag nu dejen i ovnen i ca. 10 minutter.
  • Din tærtedej er nu klar til at blive fyldt!

Tærtefyld

  • Steg bacon på panden. Læg til side på en tallerken.
  • Skær porrer ud i ca. 1 cm ringe og steg dem i fedtet fra bacon.

Æggemasse

  • Pisk æg og cremefraiche sammen i en skål.
  • Krydder med salt, peber, muskatnød og frisk timian.
  • Krydder med salt og peber.
  • Fordel porrer og bacon i den forbagte tærtebund.
  • Overhæld med din æggemasse og drys med mozzarella.
  • Bag i ovnen i ca. 30 minutter, til tærten er fast og osten gylden og sprød.

Emmas tips til opskriften

  • Du kan godt undlade at bruge sesamfrø. Jeg synes bare det giver noget lækkert til dejen og gør den ekstra sprød! 
  • Du kan opbevare en klump tærtedej i køleskabet i 2-3 dage. Pak dejen ind i film. Tag dejen ud ca. 20 minutter før du vil rulle den. 
  • Dejen kan sagtens fryses ned. 
  • Du kan godt udskifte grahamsmel med fx. fuldkornsmel eller speltmel. Du kan også lave den udelukkende med sesamfrø. 
  • Du kan skifte bacon ud med skinke eller helt undlade det for en vegetarisk version. 
  • Du kan skifte creme fraiche ud med hytteost eller mælk. 
Kunne du lide opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Valg af ingredienser i porre bacon tærte

Her er en hurtig liste over, hvad du skal bruge, når du skal lave porre bacon tærte.

  • Tærtedej: Jeg bruger en blanding af hvedemel og grahamsmel for ekstra smag og en smule grov tekstur i dejen. Det kolde smør er nøglen til en sprød og lækker bund, mens sesamfrøene tilfører en skøn, nøddeagtig smag, samt noget ekstra sprødhed til dejen.
  • Tærtefyld og topping: Porre og bacon er spiller hovedrollen i denne porretærte opskrift. Porren bliver dejligt blød og sød, når den bages, og baconen tilfører den perfekte mængde salt og røg til tærten! Jeg krydrer tærten med et strejf af timian og muskatnød for ekstra smag!
  • Æggemasse: Jeg rører æg og creme fraiche sammen til en cremet tærte æggemasse. Du kan også bruge hytteost i stedet for creme fraiche.
porretærte

Sådan laver du den perfekte porre tærte

For at få den perfekte porrertærte, starter vi med bunden. Jeg sørger altid for, at smørret er koldt, hvilket er et lille trick til at få den dej sprød og lækker. Jeg bruger hænderne til at blander smør, mel, sesamfrø go salt godt sammen. Dejen skal kun lige samles, og altså ikke æltes.

Porre kan du få i de fleste supermarkeder året rundt. Samme med bacon, (eller skinke, hvis du foretrækker det – en skinke porre tærte er også et hit!). Jeg bruger friskhakket timian, og et lille drys muskatnød som prikken over i’et.

Æggemassen er med til at binde det hele sammen. Jeg bruger creme fraiche 18%, hvilket gør konsistensen dejligt cremet. Alternativt kan du bruge mælk eller hytteost.

Serveringsforslag

Server bacon porre tærten med en frisk salat ved siden af. Det er superlækkert at servere tærten med en simpel gulerodssalat eller tomatsalat. Ønsker du lidt ekstra lækkerhed, så rør en aioli/hvidløgsmayo sammen til.

Variationer af opskriften

Det skønne ved denne opskrift er, at den kan varieres på mange måder! Vil du lave en tærte med skinke og porre i stedet, så er det supernemt lige at udskifte bacon med skinketern. Er du mere til en vegetarisk version, så udskift baconen med flere grøntsager eller måske nogle svampe for en dybere smag.

Spørgsmål til opskriften (FAQ)

Kan jeg lave porretærte dagen før?

Absolut! Bare sørg for at opbevare den i køleskabet og varm den op i ovnen, før du serverer den.

Er porretærte fryseegnet?

Ja, du kan sagtens fryse den ned. Pak den godt ind, og når du er klar til at nyde den igen, så lad den tø i køleskabet og varm den derefter i ovnen. Den bliver næsten som ny!

Kan jeg bruge andet end bacon i min porretærte?

Skinke, røget laks eller endda flere grøntsager kan bruges som alternativer. Porretærte med skinke er også en klassiker i mange hjem.

Hvordan får jeg bunden sprød?

Tricket er at forbage bunden en smule først, inden du kommer fyld i.

Kan porretærten gøres vegetarisk?

Ja, det er super nemt. Udelad bacon eller skinke og tilføj flere grøntsager, som f.eks. champignoner, røde peberfrugter eller andre grøntsager.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 327
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments