Nem hjemmelavet tærtedej til madtærter

En god madtærte starter med en sprød tærtebund. Her får du min opskrift på en nem hjemmelavet tærtedej med hvedemel, grahamsmel, smør og sesamfrø. Jeg bruger den som grundopskrift til mange af mine madtærter. Dejen er nem at arbejde med og bliver dejligt sprød, når den forbages, inden fyldet kommer i.

Tærtebund
Tærtebund
Tærtebund

Tærtedej

Vær den første til at bedømme!
Nem opskrift på hjemmelavet tærtedej med grahamsmel og sesam. En sprød tærtebund, der er perfekt som grundopskrift til forskellige madtærter.
Antal: 1 tærte

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
På køl 15 minutter
Samlet tid 40 minutter

Det skal du bruge

Tærtedej

Sådan gør du

Tærtedej

  • Tænd ovnen på 175° varmluft.
  • Bland hvedemel, grahamsmel, sesamfrø og salt sammen i en skål.
  • Smuldr smørret i melblandingen, og saml dejen med det kolde vand. Ælt den kort med hænderne, lige til dejen kan samles til en kugle. Lad være med at ælte den for meget!
  • Lad dejen stå i køleskabet i ca. 15 min..
  • Smør din tærteform med lidt olie eller smør.
  • Rul dejen ud til en cirkel mellem 2 stykker bagepapir. Tag det øverste stykke bagepapir af, og læg tærteformen med bunden opad på dejen. Skær rundt om formen med en kniv, så der er ca. 2 cm dej til kanterne. Hold hænderne på midten, og vend forsigtigt formen og dejen om. Tag bagepapiret af, og tryk dejen op mod kanterne.
  • OBS! Har du dej til overs, kan du sagtens fryse det ned til næste gang.
  • Prik huller i dejen med en gaffel, så du undgår, at den hæver under bagningen. Forbag dejen i ovnen i ca. 10 min..
  • Din tærtedej er nu klar til at blive fyldt!

Emmas tips til opskriften

  • Du kan godt undlade at bruge sesamfrø. Jeg synes bare det giver noget lækkert til dejen og gør den ekstra sprød! 
  • Du kan opbevare en klump tærtedej i køleskabet i 2-3 dage. Pak dejen ind i film. Tag dejen ud ca. 20 minutter før du vil rulle den. 
  • Dejen kan sagtens fryses ned. 
  • Du kan godt udskifte grahamsmel med fx. fuldkornsmel eller speltmel. Du kan også lave den udelukkende med sesamfrø. 
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Tips til en sprød tærtebund

  • Brug koldt smør og koldt vand, når du laver tærtedejen. Arbejd kun med dejen, til den netop har samlet sig – den skal ikke æltes længe.
  • Lad dejen hvile i køleskabet i cirka 15 minutter, inden du ruller den ud. Jeg ruller den gerne mellem to stykker bagepapir, så den er nemmere at flytte over i tærteformen.
  • Prik bunden med en gaffel og forbag den i cirka 10 minutter, inden fyldet kommer i. Det hjælper med at give en sprød tærtebund.

Tærtedej med grahamsmel og sesam

Jeg laver min tærtedej med både hvedemel og grahamsmel. Grahamsmelet giver en lidt grovere tærtebund, mens hvedemelet er med til at give dejen en god struktur. Jeg kommer også sesamfrø i dejen. Det giver lidt ekstra bid og en let nøddeagtig smag, som jeg synes passer rigtig godt til madtærter.

Sådan bruger jeg min tærtedej

Denne tærtedej bruger jeg som grundopskrift til mange forskellige madtærter. Den passer både til tærter med grøntsager, kylling, laks og bacon.

Min grøntsagstærte er fyldt med broccoli, spinat, gulerod og tomat og er en af de tærter, hvor en sprød bund virkelig gør en forskel.

Nem grøntsagstærte
Nem grøntsagstærte med broccoli, spinat, gulerod og tomat i en cremet æggemasse med hytteost. En nem og mættende madtærte til både aftensmad og frokost.
Gå til opskrift
Nem grøntsagstærte

Du kan også bruge tærtedejen til min tærte med kylling, bacon og broccoli.

Tærte med kylling
Nem tærte med kylling, bacon og broccoli med en sprød tærtebund og cremet æggemasse. En smagfuld kyllingetærte, der er god til både aftensmad og frokost.
Gå til opskrift
tærte med kylling

Eller prøv den til min laksetærte med spinat og en cremet æggemasse.

Laksetærte med spinat
Nem laksetærte med spinat, fersk laks og en cremet æggemasse. En lækker madtærte, der er god til både aftensmad, frokost og madpakken.
Gå til opskrift
Laksetærte

Du kan finde endnu mere inspiration blandt mine opskrifter på madtærter.

FAQ om tærtedej

Kan tærtedej laves dagen før?

Ja. Pak tærtedejen godt ind og opbevar den i køleskabet. Tag den gerne ud lidt før, du skal rulle den, så den bliver lettere at arbejde med.

Kan tærtedej fryses?

Ja. Tærtedejen kan fryses, så du kan lave den på forhånd og gemme den til næste madtærte. Lad den tø op i køleskabet inden brug.

Hvorfor skal tærtebunden forbages?

Jeg forbager tærtebunden, inden fyldet kommer i, fordi det hjælper med at holde bunden sprød og mindsker risikoen for en blød bund.

Hvorfor skal tærtedejen hvile i køleskabet?

Når dejen får lov til at hvile på køl, bliver den fastere og nemmere at rulle ud og arbejde med.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 601

2 kommentarer

    • Hej Pia,

      Det tænker jeg helt sikkert fint du kan! Bare den ikke blive rørt rundt for meget!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering