Du kan godt undlade at bruge sesamfrø. Jeg synes bare det giver noget lækkert til dejen og gør den ekstra sprød!
Du kan opbevare en klump tærtedej i køleskabet i 2-3 dage. Pak dejen ind i film. Tag dejen ud ca. 20 minutter før du vil rulle den.
Dejen kan sagtens fryses ned.
Du kan godt udskifte grahamsmel med fx. fuldkornsmel eller speltmel. Du kan også lave den udelukkende med sesamfrø.
Tilberedning
Tærtedej
Tænd ovnen på 175° varmluft.
Bland hvedemel, grahamsmel, sesamfrø og salt sammen i en skål.
220 g hvedemel, 80 g grahamsmel, 1 dl sesamfrø, 1 tsk groft salt
Smuldr smørret i melblandingen, og saml dejen med det kolde vand. Ælt den kort med hænderne, lige til dejen kan samles til en kugle. Lad være med at ælte den for meget!
150 g smør, 1 dl koldt vand
Lad dejen stå i køleskabet i ca. 15 min..
Smør din tærteform med lidt olie eller smør.
Rul dejen ud til en cirkel mellem 2 stykker bagepapir. Tag det øverste stykke bagepapir af, og læg tærteformen med bunden opad på dejen. Skær rundt om formen med en kniv, så der er ca. 2 cm dej til kanterne. Hold hænderne på midten, og vend forsigtigt formen og dejen om. Tag bagepapiret af, og tryk dejen op mod kanterne.
OBS! Har du dej til overs, kan du sagtens fryse det ned til næste gang.
Prik huller i dejen med en gaffel, så du undgår, at den hæver under bagningen. Forbag dejen i ovnen i ca. 10 min..