Rabarbertrifli med makroner og flødeskum

Når rabarber er i sæson, ender jeg tit med at lave den her rabarbertrifli. Den har den friske syre fra rabarber, lidt sødme fra jordbær, sprøde makroner og blød flødeskum ovenpå. Det er en trifli dessert, der føles let og sommerlig, og som kan laves nemt og hurtigt. 

Det gode ved en rabarber dessert som den her er, at den ikke behøver være perfekt. Det hele ser stadig indbydende ud i glasset, og det smager virkelig godt. SÅ, hvis du gerne vil lave en dessert med rabarberkompot uden ovn og uden en masse pynt, så er den her et rigtig godt bud.

Tip! Prøv også min opskrift på rabarber koldskål.

nem rabarbertrifli
nem rabarbertrifli

Rabarbertrifli

Vær den første til at bedømme!
Nem rabarbertrifli med syrlig rabarberkompot, sprøde makroner og flødeskum. En frisk og lækker dessert, der kan serveres direkte i glas.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Samlet tid 20 minutter

Det skal du bruge

Rabarberkompot (stor portion)

  • 400 g friske rabarber
  • 400 g friske jordbær (friske)
  • 50 g sukker (kan varieres efter smag)
  • ½ vaniljestang
  • 1 spsk vand

Derudover

  • 14-16 makroner
  • dl piskefløde

Sådan gør du

Rabarberkompot (stor portion)

  • Skær rabarber i 2 cm. tykke stykker. Skær toppen af jordbærene og kom det hele i en gryde.
  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem med lidt sukker så du får al smag frem fra vaniljestangen, og kom også det i gryden. Rør det hele godt sammen.
  • Varm langsomt kompotten op til kogepunktet ved middel varme. Lad den derefter simre ved lav varme i ca. 10-12 min.. Tilføj evt. 1 spsk vand, hvis kompotten er for tyk. Tag den af varmen, og stil den på køl.
  • Brug evt. et piskeris til at røre store stykker rabarber ud.

Trifli

  • Pisk fløde til skum og kom i bunden af 4 glas efterfulgt af rabarberkompot og knuste makroner. Lav endnu et lag og afslut med flødeskum. Pynt evt. med citronmelisse.

Emmas tips til opskriften

Forberedelse: Kompotten kan laves på forhånd og køle helt af i køleskabet inden servering.
Tip: Triflien kan også anrettes i glas nogle timer før servering. Den ekstra kompot er god oven på skyr eller yoghurt.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Derfor er denne rabarber trifli opskrift så god

Rabarber og jordbær passer bare godt sammen. Rabarberen giver syre, jordbærrene gør smagen rundere, og vanilje binder det hele sammen i kompotten. Når det bliver lagt som trifli i glas med makroner og flødeskum, får du både noget blødt, noget sprødt og en dessert, der er nem at sætte frem til gæster.

Det er også en rabarber dessert i glas, som er nem at lave på din egen måde. Nogle vælger rabarbertrifli med råcreme, andre laver rabarbertrifli med vaniljecreme, og hvis du vil have den lidt lettere og sundere, kan du lave en rabarber trifli med skyr. Jeg holder meget af den klassiske version med flødeskum og makroner, fordi den føles enkel og passer så godt til forår og sommer!!

Videoopskrift

Små ting der gør din trifli med rabarber ekstra god

Det er især de små detaljer, der gør forskellen her.

  • Rabarberkompotten må gerne være helt kold, så lagene holder sig så pæne og adskildt som mmulig
  • Makronerne er bedst, når de knuses lige inden servering, så de stadig har bid
  • Flødeskummet skal være let og luftigt og ikke pisket alt for stift
  • Trifli i glas gør desserten nem at anrette og virkelig fin at servere

Servering og variationer på trifli dessert

Hvis du vil ændre lidt på opskriften, kan du bytte flødeskummet ud med råcreme og lave en mere klassisk rabarbertrifli med makroner og råcreme. Du kan også gå med vaniljecreme, hvis du gerne vil have den lidt mere fyldig.

Spørgsmål til opskriften (FAQ)

Kan trifli laves i forvejen?

Ja, det kan den godt. Jeg samler den helst tæt på servering, så makronerne ikke bliver bløde. Kompotten kan du sagtens lave i god tid og opbevare på køl.

Hvad kan jeg bruge i stedet for flødeskum?

Du kan bruge råcreme, vaniljecreme eller en mild version med skyr eller græsk yoghurt. Hvis du vil lave rabarbertrifli med råcreme eller rabarbertrifli med vaniljecreme, passer begge dele rigtig fint til den syrlige kompot.

Hvor længe kan rabarberkompotten holde sig?

Den kan som regel holde sig et par dage i køleskabet i en lufttæt beholder. Det gør den praktisk som rabarberkompot dessert, hvis du gerne vil være lidt foran.

Kan jeg bruge frosne bær?

Ja, det kan du godt. Konsistensen kan blive lidt mere blød, men det er nemt at få det til at fungere, så du stadig ender med en skøn dessert med rabarber i fine lag.

rabarberkompot
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 599

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering