Vil du følge med? 👇
Greenie med chiagrød
Grøn smoothie
Her får du opskriften på en greenie med chiagrød. En greenie er egentlig bare en grøn smoothie. I denne har jeg brugt avocado, broccoli, spinat, mango og banan, men brug hvad end du har i fryseren eller køleskabet.
Jeg topper den med en simpel chiagrød, som du lige skal huske at sætte over dagen forinden, så den kan nå at sætte sig. Ved at toppe min grønne smoothie med chiagrød, så bliver det til et morgenmåltid, som mætter langt op af dagen.


Greenie toppet med chiagrød
Antal: 2 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Greenie
- 75 g avocado (fra frost)
- 75 g mango (fra frost)
- 75 g broccoli (fra frost)
- 50 g spinat (frisk eller fra frost)
- ½ banan
- 2 cm frisk ingefær
- ½ lime
- 1½-2 dl mælk
- 1 tsk. vaniljepulver Reklame for med24.dk
- 1 spsk. hørfrø
Chiagrød
- 3 spsk. chiafrø Reklame for med24.dk
- 1 dl mælk
- 1 tsk. vaniljesukker Reklame for med24.dk
- 2 spsk. skyr
Sådan gør du
Greenie
- Skær bananen i tern og riv ingefæren fint. Pres saften fra limen. Kom banan, ingefær, limesaft, avocado, mango, broccoli, spinat, mælk, vaniljesukker og hørfrø i blenderen og blend til en glat og cremet masse.
Chiagrød
- Rør chiafrø, vaniljesukker og mælk sammen i en skål og sæt den i køleskabet natten over – gerne 8 timer, så frøene kan sætte sig og blive til en tyk grød.
- Næste morgen rører du rundt i grøden – tilsæt eventuelt 1–2 spsk. skyr, hvis du ønsker en lidt fastere konsistens (det gør jeg selv altid). Fordel greenien i to glas eller skåle og top med chiagrøden.
Emmas tips til opskriften
- Greenien bør drikkes med det samme, da avocado hurtigt bliver brun.
- Chiagrøden holder sig fint i køleskabet i 2–3 dage i en lufttæt beholder – perfekt til meal prep.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere






