Nem havregrød

Start dagen godt ud med den bedste havregrød! Denne opskrift på hjemmelavet havregrød er dejlig varm, cremet og super nem at lave til din morgenmad. Du kan både lave din havregrød med mælk, og din havregrød med vand, men denne laves med begge, da jeg synes , at det giver det bedste resultat.

TIP! Er du på udkig efter andre morgenmadsopskrifter, så hop ind og se alle mine opskrifter på morgenmad <<

Havregrød

Hvordan laver man havregrød

Jeg laver min havregrød i gryde, hvor jeg koger den op på mælk, vand, havregryn og salt – så det er både nemt og hurtigt at gå til. Grøden skal koge i ca. 3 minutter, og så er den klar til at blive pyntet med dine favorit-toppings! Hvis du vil, kan du også lave den i mikroovnen.

Varier din havregrød

Du kan både lave din havregrød med mælk og vand. Personligt synes jeg, at du får den bedste opskrift på havregrød ved at blande de to, så det er halv af hver.

Jeg bruger oftest havremælk eller mandelmælk i min grød, men helt almindelig mælk er også perfekt. Jeg synes også, at det er lækkert, hvis man blander gorvvalset og finvalset havregryn – det giver en skøn konsistens. Men, dette er heller ikke en nødvendighed, og du kan sagtens nøjes med det ene eller det andet. Ønsker du en grovere grød, kan du også tilføje frø og kerner som fx chiafrø, hørfrø, solsikkekerner osv.

Havregrød

Den bedste havregrød

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 1 person

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 5 minutter
Samlet tid 5 minutter

Det skal du bruge

  • 1 dl grovvalset havregryn
  • 1 dl finvalset havregryn
  • 2 dl mælk (almindelig mælk, havremælk, mandelmælk osv)
  • 2 dl vand
  • lidt salt

Toppings

  • jordbær
  • æble i tern
  • karamelsauce (se link nedenfor)
  • saltmandler (se link nedenfor)

Sådan gør du

  • Kom havregryn, mælk og vand og lidt salt i en gryde og lad det hurtigt koge op.
  • Skru derefter ned for varmen og lad det småsimre ved lav varme, til du har den ønskede konsistens.
  • Top med jordbær, æble, karamelsauce og saltmandler.

Mine noter til opskriften

  • Top din havregrød med en hjemmelavet karamelsauce. Se opskriften på cremet karamel lige her
  • Top din havregrød med hjemmelavede saltmandler. Se min opskrift her. Alternativt kan du købe dig til en pose i Rema 1000 og mange andre dagligvarebutikker!
  • Jeg kan godt lide at blande finvalset og grovvalset havregryn, da det giver en god tekstur. Men du kan sagtens også bare gå med den ene eller den anden variant.
  • For ekstra smag, kan du med fordel tilføje krydderier som vanilje, kardemomme eller kanel. 
  • Ønsker du mere tekstur, kan du også tilføje kerner til grøden, som fx chiafrø, solsikkekerner, hørfrø osv. 
  • Du kan toppe din grød med alverdens toppings såsom nødder, mandler, frugter, dadler, rosiner, peanutbutter, æblegrød med mere. 
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Tag mig på Instagram med @emmaolsen.dk så jeg kan se din kreation!
Toppings til din havregrød opskrift

Jeg ELSKER at gå lidt topping-amok, når jeg laver havregrød. Det gør bare lige grøden dét bedre! I denne opskrift topper jeg grøden med jordbær, æble, hjemmelavede saltmandler og en hjemmelavet karamelsauce. Både saltmandler og karamelsauce er nemt at lave, og kan sagtens holde sig i op til en måned, så du har toppings til din grød hver morgen. Andre ideer til toppings er friske bær, dadler, rosiner, peanutbutter, æblegrød, grofthakket chokolade og meget mere.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 251
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments