Vil du følge med? 👇
Hjemmelavet karrysalat
Nem karrysalat
Hjemmelavet karrysalat med æble, æg og drueagurk – mums! Den er et must på påskebordet og julebordet sammen med et frisk stykke rugbrød og marineret sild. Derudover er den også fantastisk alle andre dage på året i en sandwich med sprød salat.
Her får du en nem opskrift på den klassiske karrysalat – dog med et lille twist af æble for at give den lidt mere bid.
Prøv også: æggesalat med æble og ærter >>
Hjemmelavet karrysalat
Antal: 5 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 3 hårdkogte æg, afkølet og skåret i tern
- 3 drueagurker, finthakket
- ½ æble, finthakket
- 2 dl creme fraiche 18%
- 3 spsk. mayo
- 1/2-1 tsk. grov sennep
- 2-3 tsk. karry
- 1 tsk. gurkemeje (for farven)
- purløg og/eller karse
- salt og peber
Sådan gør du
- Kog æggene i 9 minutter og kom dem i en skål med koldt vand. Lad dem stå imens du klargør resten. Derefter piller du æggene og skærer dem i små tern.
- Skær æble og drueagurk i små tern og kom det i en skål sammen med æg, mayo, cremefraiche, sennep, karry, gurkemeje, finthakket purløg og karse.
- Vendt det forsigtigt rundt og smag til med salt og peber og evt. mere karry.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Andre opskrifter til påskebordet…
Æggesalat
Klassisk æggesalat med æble og ærter. Nyd den på et frisk stykke rugbrød eller sprødt surdejsbrød.
Gå til opskrift
Tunmousse
Tunmousse passer perfekt til påskebordet. Server sammen med spinatvafler eller ovenpå et frisk stykke rugbrød.
Gå til opskrift
Rugvafler med hjemmelavet skinkesalat
Små rughapsere med hjemmelavet skinkesalat til påskebordet!
Gå til opskrift