Vil du følge med? 👇
Julesalat
Klassisk julesalat med grønkål, rødkål og appelsin
Her får du en opskrift på en klassisk julesalat med sprød grønkål, rødkål og appelsin overhældt med en vinaigrette med honning og appelsinsaft. Jeg topper den med honningristede valnødder og granatæble. Vil du gøre lidt ekstra ud af opdækningen til julebordet, så portionsanret din julesalat og server den i glas som på billedet. En rigtig klassiker, der har plads på julebordet hvert år hjemme hos os.
Vil du prøve en anderledes opskrift på en skøn julesalat, så se min opskrift på julesalat med granatæble, kikærter og feta. Tjek også mine andre opskrifter til julen.



Julesalat
Klassisk julesalat serveret i glas! Den består af grønkål, rødkål, appelsin, honningristede valnødder og en lækker vinaigrette.
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Salat
- 400 g rødkål
- 2 appelsiner
- 1 granatæble
- 100 g grønkål
- 100 g valnødder Reklame for med24.dk
- 1 spsk. flagesalt
Vinaigrette
- 2 spsk. olivenolie
- ½ appelsin
- 1 spsk. honning Reklame for med24.dk
- 1 tsk. dijonsennep
- 1 spsk. æblecidereddike Reklame for med24.dk
- 1 nip groft salt Reklame for med24.dk
- friskkværnet peber
Sådan gør du
Salat
- Varm en pande op til middel varme og hæld honningen på. Når honningen bobler, tilsætter du valnødderne og en knivspids salt og rister dem i ca. 3–4 minutter, til de er gyldne og dufter nøddeagtigt. Tag dem af varmen og lad dem køle helt af på en tallerken, inden du hakker dem groft.
- Snit rødkålen fint og grønkålen lidt grovere. Pil appelsinen og skær den i skiver. Pil granatæblet og tag kernerne ud.
- Anret din salat i 4 glas ved at komme grønkål i bunden efterfulgt af rødkål, granatæble og valnødder. Tag evt. et par skiver appelsin og tryk dem ned i kanten af glasset (som på billedet).
Viniagrette
- Pres saften fra den ½ appelsin. Bland appelsinsaft, olivenolie, honning, dijonsennep og æblecidereddike i en lille skål og smag til med salt og friskkværnet peber. Hæld dressingen over salaten lige inden servering.
Emmas tips til opskriften
- Salaten smager bedst serveret frisk. Har du rester, opbevar dem i en lufttæt beholder i køleskabet og spis dem inden for 1 dag – grønkålen bliver blød af dressingen.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere




















Hej.
Den salat vil jeg også have på julebordet i år. Og den skal klart forsøges anrettet lige så smukt som din. Ved du, hvad glasset, du har brugt, måler?
Glædelig jul her fra 🙂
Ej det lyder bare SKØNT! Jeg bruger dem fra WECK på 500 ml 🙂
Rigtig god fredag,
Hilsen Emma