Gammeldags waldorfsalat

Her får du min opskrift på en klassisk waldorfsalat med en lækker og cremet creme fraiche dressing, vindruer, æbler, valnødder og selvfølgelig bladselleri.

Gammeldags waldorf salat serveres ofte i efterårs- og vintermånederne, da den passer utrolig godt til mange af de klassiske retter, som serveres på denne årstid. Derudover, så egner den sig specielt godt til både julemiddagen og diverse julefrokoster, hvor den passer godt sammen med den ellers tunge julemad.

waldorfsalat

Waldorf salat med creme fraiche

I denne opskrift på hjemmelavet waldorfsalat laver jeg en cremet dressing af cremefraiche, sukker, citron og æbleeddike. Jeg pisker lidt fløde til en luftig skum, og vender derefter forsigtigt creme fraiche dressingen heri. Ved at piske fløden let (det skal ikke være skum, men bare tykne lidt), får du den lækreste luftige dressing. Jeg smager til med masser af citronskal, da jeg elsker smagen af citron. Ønsker du en lettere udgave af dressingen til denne waldorfsalat, så kan du udskifte creme fraiche med skyr fx. Prøv opskriften herunder!

waldorfsalat

Waldorfsalat

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 6 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter

Det skal du bruge

  • 1,5 dl fløde
  • 2 dl cremefraiche (18%)
  • 1 spsk. sukker
  • 2 spsk. citronsaft
  • citronskal fra ½ citron
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • salt og peber
  • 4-5 stilke bladselleri
  • 2 æbler
  • 200 g grønne vinduer
  • 80 g valnødder

Sådan gør du

Dressing

  • Pisk fløden let til en let og luftig skum.
  • Tilsæt creme fraiche, sukker, citronsaft, citronskal og æblecidereddike og vend det forsigtigt sammen.
  • Smag til med salt og peber og evt. mere citronsaft.
  • Skær bladselleri i tynde skiver.
  • Skær æblerne i tern og halver vindruerne.
  • Hak valnødderne groft.
  • Kom bladselleri, æble, vindruer og valnødder i en skål. Gem lidt til pynt.
  • Hæld dressingen over salaten og vend det hele sammen.
  • Pynt med lidt vindruer, æbler, bladselleri, valnødder og friskkværnet peber.

Emmas tips til opskriften

  • Ved at piske fløden let (det skal ikke være skum, men bare tykne lidt), får du en luftig dressing. Det kan godt undlades. 
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
waldorfsalat

Inspiration til julesalater

Er du på udkig efter inspitation til andre julesalater, så læs mere herunder:

Rødkålssalat med æble og appelsin
Prøv denne opskrift på en frisk rødkålssalat med æble appelsin toppet med granatæble og honningstegte valnødder. Salaten er vendt i en skøn appelsin vinaigrette.
Se opskrift
Grønkålssalat med granatæble og appelsin
En forfriskende grønkålssalat med granatæble og appelsin vendt i en skøn appelsinvinaigrette. Salaten er toppet med tørrede abrikoser.
Se opskrift
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 421
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments